Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

John "Faxe" Jensen forlader trænerjob i Fremad Amager

Behovet for ny inspiration får John "Faxe" Jensen til at stoppe som træner i Fremad Amager ved kontraktudløb.

Efter fire som træner i Fremad Amager stopper John "Faxe" Jensen i jobbet, når kontrakten med 1. divisionsklubben udløber efter sæsonen.

Det oplyser landsholdslegenden i en pressemeddelelse.

- Når vi siger farvel til hinanden efter denne sæson på mit initiativ, er det fordi man som træner altid må mærke efter, hvornår det er rigtigt at lade andre komme til og selv søge nye udfordringer.

- Det har ikke været en nem beslutning, men jeg er nået frem til, at tidspunktet er efter denne sæson.

- Jeg har brug for ny inspiration, og for Fremad Amager er det helt sikkert også sundt, at der kommer en ny cheftræner med nye idéer og en eventuelt anden retning end den, jeg har stået for, siger John Faxe Jensen.

Jensen, der scorede til 1-0 for Danmark i EM-finalen mod Tyskland i 1992, har i sin Fremad Amager-tid været med til at rykke op i 1. division, hvor klubben lige nu ligger nummer ni i behagelig afstand til nedrykningsstregen.

Derfor sætter Fremad Amager-direktør Flemming Rosenkrantz pris på perioden med "Faxe".

- Vi har haft fire fantastiske år med John, og han har været med til at flytte os meget langt i den periode. Han har været vigtig for hele vores setup, ikke kun det sportslige, siger Flemming Rosenkrantz.

Han kan endnu ikke sige noget om, hvad cheftræneren hedder efter sommerpausen.

- Vi er i gang med at lægge rammerne for vores fremtidige setup, og der kan være andre som har noget at skulle have sagt i den sammenhæng.

- Vi taler i øjeblikket med forskellige mulige investorer, og kommer de om bord, kan tingene jo se anderledes ud, siger Flemming Rosenkrantz.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.