Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jan Bech: Aktiemajoritet ændrer ikke mit verdensbillede

Jan Bech Andersen ejer nu 52,4 procent af Brøndby, men hans visioner for klubben er fortsat de samme.

Jan Bech Andersen ejer nu mere end halvdelen af aktierne i fodboldklubben Brøndby. Scanpix/Jonas Skovbjerg Fogh
Jan Bech Andersen ejer nu mere end halvdelen af aktierne i fodboldklubben Brøndby. Scanpix/Jonas Skovbjerg Fogh

Storaktionær Jan Bech Andersen ejer nu mere end halvdelen af fodboldklubben Brøndby IF. Torsdag bekræftede klubben, at Andersen køber yderligere 12,7 procent af aktierne, så han nu i alt ejer 52,4 procent.

Det blev en kendsgerning, efter Andersen afleverede det pligtmæssige købstilbud på 0,55 kr. per aktie ovenpå aktieemissionen sidste år.

- Jeg var klubbens største aktionær før emissionen, og her efter emissionen er jeg fortsat den største aktionær.

- Så for mig ændrer min øgede aktiebeholdning og det forhold, at jeg nu ejer majoriteten af klubben, ikke mit verdensbillede alverden, siger Jan Bech Andersen til Brøndbys hjemmeside.

Hans visioner for klubben er fortsat de samme, og han mener, at klubben er på rette vej.

- Da jeg investerede i Brøndby IF, var det fordi, jeg ville realisere klubbens store både sportslige og kommercielle potentiale, Det er det stadig, og det var derfor, vi sidste år i marts satte strategi 6.4 i søen.

- Jeg sagde før emissionen, at vi allerede i denne sæson har set de første resultater af strategi 6.4, såvel på som uden for banen, og derfor tøvede jeg heller ikke med at stille en garanti i emissionen.

- Med den fremdrift jeg ser i klubben, så tror jeg i den grad på, at klubben med afsæt i Strategi 6.4 kan skabe værdi for sine aktionærer og investorer og dermed også give et positivt afkast af min investering, siger Jan Bech.

Emissionen indbragte Brøndby 100 millioner kroner, som blandt skal bruges til at gøre klubben gældfri.

På det sportslige plan oplevede Brøndby i efteråret 2016 en optur efter mange års tristesse.

Den nye tyske træner, Alexander Zorniger, leverede gode resultater fra begyndelsen, og Brøndby kunne siden overvintre på andenpladsen i Alka Superligaen.

Zorniger blev den første permanente træner i Brøndby efter Thomas Frank, der valgte at sige op i foråret 2016.

Det gjorde Frank ovenpå den såkaldte "Oscar-gate", hvor Jan Bech Andersen på et internetforum havde kritiseret Frank.

Efterfølgende gik Jan Bech Andersen af som bestyrelsesformand.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.