Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jacksonville løber Pittsburgh over ende i vild NFL-kamp

Jacksonville Jaguars vandt på udebane over Pittsburgh Steelers og møder New England Patriots i AFC-finalen.

Leon Fournette var en central spiller, da Jacksonville Jaguars besejrede Pittsburgh Steelers. Scanpix/Charles Leclaire
Leon Fournette var en central spiller, da Jacksonville Jaguars besejrede Pittsburgh Steelers. Scanpix/Charles Leclaire

Pittsburgh. For første gang i 18 år er Jacksonville Jaguars klar til at spille finale i AFC Conference i den amerikanske fodboldliga, NFL.

Søndag leverede holdet en overbevisende præstation, ikke mindst på løbespillet, da det overraskende blev til en sejr på 45-42 ude over favoritten Pittsburgh Steelers.

Jacksonville Jaguars er dermed klar til at møde New England Patriots på udebane i kampen om en plads i Super Bowl.

Mens Jacksonville allerede havde været i kamp en gang tidligere i NFL-slutspillet - i 10-3-sejren over Buffalo Bills - trådte Pittsburgh som det næstbedste hold fra AFC i grundspillet først søndag ind i slutspillet.

Jacksonville Jaguars chokerede hjemmeholdet ved at bringe sig foran 21-0 i første halvleg.

Alle tre touchdowns faldt efter løbespil, de to første signeret Leon Fournette og det sidste hans runningback-kollega T.J. Yeldon.

Pittsburghs rutinerede quarterback Ben Roethlisberger havde på det tidspunkt fået et kast grebet af en modstander, en såkaldt interception.

Det så skidt ud for hjemmeholdet mod Jacksonville, der i grundspillet indkasserede næstfærrest point af samtlige hold i NFL.

Men så fik den 35-årige Ben Roethlisberger omsider fundet formlen til succes.

Efter et præcist kast til Antonio Brown fik Pittsburgh reduceret til 7-21.

Senere i andet quarter måtte gæsternes Leon Fournette humpe fra banen med ankelproblemer, men han kom senere tilbage og fik indflydelse på kampen igen.

Pittsburgh så nu ud til at være på vej mod momentum, og hjemmeholdet fik arbejdet bolden ned på modstandernes banehalvdel med to et halvt minut tilbage af andet quarter.

Så lavede Ben Roethlisberger endnu en fejl, da Super Bowl-vinderen fra 2006 og 2009 blev tacklet af en modstander og tabte bolden.

Jacksonvilles Telvin Smith fik raget bolden til sig og løb gæsternes fjerde touchdown i første halvleg hjem.

Nu havde Pittsburgh travlt, og 25 sekunder før pausen lykkedes det hjemmeholdet at få reduceret til pausestillingen 14-28.

Ben Roethlisberger havde igen fået indstillet sigtekornet korrekt, og med et langt kast i en presset situation fandt han Martavis Bryant, der greb bolden til hjemmeholdets andet touchdown.

Pittsburgh fortsatte de gode takter tidligt i anden halvleg.

Ben Roethlisberger fandt med et meget præcist kast Le'Veon Bell, der lige så flot fik grebet den ovale bold, så Pittsburgh fik reduceret til 21-28.

Så var det tid til, at Leon Fournette kunne løbe sit tredje og Jacksonvilles femte touchdown ind i endzone, så gæsterne kom foran 35-21.

Ben Roethlisberger var dog ikke færdig med at vise sin rutine og kastefærdigheder.

Pittsburgh-quarterbacken fik vristet sig fri og leverede endnu et langt kast, som Antonio Brown greb til reducering 28-35.

Så var det tid for Jacksonville-quarterback Blake Bortles til at levere sit første touchdowngivende kast.

Han fandt Thomas Bohanon, og så var gæsterne foran 42-28.

Ben Roethlisberger gav igen Pittsburgh håb, da han kastede bolden bagud til Le'Veon Bell, der løb bolden ind i endzone, og så var hjemmeholdet igen kun syv point efter gæsterne.

Det blev Jacksonville-kicker Josh Lambo, der reelt afsluttede den højtscorende og medrivende affære ved at sætte tre point på tavlen via kampens eneste fieldgoal.

Et sekund før tid kastede Ben Roethlisberger sit femte touchdowngivende kast i kampen til JuJu Smith-Schuster, men der var ikke mere tid at gøre godt med for Pittsburgh.

45-42 til Jacksonville, som er klar til at møde New Englands regerende Super Bowl-vindere med stjernequarterbacken Tom Brady i spidsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.