Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Islandske Sigurdsson åbnede Evertons sejr i Sørloth-debut

Alexander Sørloth fik debut for Crystal Palace, men det blev ikke til point for nordmandens hold.

Den tidligere FC Midtjylland-angriber Alexander Sørloth var flere gange i fokus i kampen mod Everton. Reuters/Lee Smith
Den tidligere FC Midtjylland-angriber Alexander Sørloth var flere gange i fokus i kampen mod Everton. Reuters/Lee Smith

Den tidligere FC Midtjylland-angriber Alexander Sørloth fik lørdag debut for Crystal Palace i Premier League-udekampen mod Everton.

Sørloth havde en række gode aktioner i kampen, men det blev ikke til point for Crystal Palace, der tabte 1-3.

Crystal Palace har efter kampen et snit på et point per kamp. 27 point i 27 kampe er det blevet til. Everton har syv point mere end Palace efter sejren.

Det stod 0-0 ved pausen, men der gik ikke længe, før Evertons Gylfi Sigurdsson slog til.

Islændingen trykkede af udefra, bolden tog et par spring på græsset, og så stod det 1-0 til Everton.

Sørloth bidrog med et par gode oplæg til sine holdkammerater, men ind ville bolden ikke. Det ville den til gengæld for Oumar Niasse i det 51. minut. Han satte panden på et indlæg og passerede Wayne Hennessey til 2-0.

Midtvejs i anden halvleg fik Sørloth selv chancen. Nordmanden satte flot panden på et indlæg, men Jordan Pickford afværgede en scoring med en stærk redning.

Tom Davies lukkede kampen et kvarter før tid med en nem scoring. Derfor betød Luka Milivojevic' straffescoring ikke det store.

West Ham besejrede hjemme Watford 2-0 på mål af mexicanske Javier Hernández. Han slog til i det 38. minut ved at pande et indlæg i kassen, mens en Watford-forsvarer lå på jorden.

Lidt senere stod Marko Arnautovic helt alene i det lille felt. Han scorede til slutresultatet 2-0. Swansea slog Burnley 1-0, mens Stoke og Brighton spillede 1-1.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.