Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Islandsk superligakending tror på mere EM-succes

Kári Árnason har altid holdt med England ved slutrunder, men nu tror han på, Island kan sende englænderne ud.

De islandske fans får hård sangkonkurrence på lægterne i ottendedelsfinalen, hvor England venter. Scanpix/Franck Fife
De islandske fans får hård sangkonkurrence på lægterne i ottendedelsfinalen, hvor England venter. Scanpix/Franck Fife

Saint-Denis. Island spillede sig onsdag aften videre til ottendedelsfinalen takket være en 2-1-sejr over Østrig.

Her venter England, og skal man tro forsvarsspilleren Kári Árnason, der tidligere har spillet for AGF og Esbjerg, behøver den islandske fodboldfest ikke stoppe der.

- Jeg har altid støttet England i de store turneringer, hvor vi ikke selv har været med. Vi kommer til at gå ind til den kamp med fuld kraft for at forsøge at få et resultat, og vi tror på vores egne evner, siger Kári Árnason ifølge uefa.com.

Før fokus rettes mod England-kampen skal følelsen af avancement lige bundfælde sig.

- Jeg kan virkelig ikke beskrive, hvordan det er at opnå dette sammen med en gruppe af sine bedste venner. Det er den følelse, vi alle sammen har. Vi er en sammentømret gruppe, og vi har udrettet noget fantastisk.

- Og så er det helt utroligt at have 10.000 fans med fra Island på stadion. Det er som at have hele sin familie med til en kamp.

- Jeg kender eller genkender sikkert halvdelen af dem, og det gør det hele ekstra vildt, siger Kári Árnason, der blev kåret som kampens spiller.

Den tidligere superligaspiller var indblandet i Islands første mål, da han fik en assist for at heade bolden videre efter et langt indkast.

I de absolut døende sekunder var det en nuværende superligaspiller i form af AGF's Elmar Bjarnason, som lavede assistenten til 2-1-målet.

Island var også gået videre til ottendedelsfinalen med uafgjort, men havde i så fald fået en anden modstander end England.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.