Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Islandsk målhelt: England undervurderede os

Ragnar Sigurdsson mener, at to hurtige islandske scoringer lammede det engelske landshold.

De to islandske superligakendinge Ragnar Sigurdsson (til venstre) og Kári Árnason (til højre) fejrer et islandsk mål mod England. Scanpix/Bertrand Langlois
De to islandske superligakendinge Ragnar Sigurdsson (til venstre) og Kári Árnason (til højre) fejrer et islandsk mål mod England. Scanpix/Bertrand Langlois

Nice. Den islandske forsvarsklippe Ragnar Sigurdsson tror, at englænderne undervurderede de undertippede islændinge i holdenes EM-ottendedelsfinale, som Island vandt 2-1.

Det siger den tidligere FCK-spiller, der scorede Islands 1-1-mål.

- De troede, det ville være en overkommelig opgave. De startede godt og kom ud med stor energi, men de blev chokeret efter vores udligning og vores 2-1-mål.

- De gik i panik, selv om de er et godt hold. Og som alle ved nu, så er det svært at score mod Island, siger Ragnar Sigurdsson ifølge uefa.com.

Wayne Rooney scorede til 1-0 for England efter fire minutter, men et kvarter senere var englænderne bagud 2-1.

Sigurdssons 1-1-udligning kom efter et langt indkast, hvilket har vist sig at være en islandsk EM-specialitet.

- Det var anden eller tredje gang i turneringen, vi scorede efter et langt indkast. Det er et af vores våben, så det var ikke nogen overraskelse, det lykkedes, siger Ragnar Sigurdsson.

Det lange indkast blev forlænget af Kári Árnason, der tidligere har spillet for AGF og Esbjerg, før Sigurdsson tæt under mål kunne dirigere bolden i nettet.

Islands næste mulighed for at overraske er søndag, hvor holdet møder Frankrig i kvartfinalen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.