Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ishockeyfans river billetter til sig inden VM i Danmark

Billetpakkerne til Danmarks kampe ved VM i ishockey på hjemmebane kunne meldes udsolgt søndag.

Der er allerede nu stor interesse for VM i ishockey i Danmark næste år. Scanpix/DIU
Der er allerede nu stor interesse for VM i ishockey i Danmark næste år. Scanpix/DIU

I disse uger tørner verdens bedste ishockeynationer sammen ved VM i Köln og Paris, men allerede nu er det muligt at sikre billet til næste års VM, der afvikles i Danmark.

Billetterne til Danmarks kampe er gået som varmt brød, siden salget startede i lørdags.

De såkaldte "følg dit hold"-billetpakker, der omfatter Danmarks syv kampe i gruppespillet, var allerede udsolgt søndag, lyder det i en pressemeddelelse fra arrangøren.

Dermed er der solgt 6000 billetter til Danmarks kampe, oplyses det endvidere.

»Det var dejligt endelig at komme i gang med billetsalget og naturligvis meget tilfredsstillende, at efterspørgslen var så stor,« siger VM-projektselskabets marketingdirektør, Maja Grimnitz.

Det egentlige billetsalg begynder 1. september. Til den tid vil det være muligt at købe kampdagsbilletter til Danmarks gruppespilskampe i Herning.

VM 2018 afvikles i Jyske Bank Boxen i Herning samt i Royal Arena i København fra 4. til 20. maj 2018.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.