Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Irske medier bukker sig i støvet for Eriksen-show i Dublin

Christian Eriksen forvandlede de irske VM-drømme til et mareridt, skriver irske medier i nederlagets stund.

Christian Eriksen til 4-1 i VM kvalifikationskampen mellem Irland-Danmark på Aviva Stadion i Dublin, tirsdag den 14 nov. 2017.
Christian Eriksen til 4-1 i VM kvalifikationskampen mellem Irland-Danmark på Aviva Stadion i Dublin, tirsdag den 14 nov. 2017.

Dublin. Mere end 1200 år efter at de første gang svingede forbi og begyndte at give udlændinge et dårligt ry, var Danmark tilbage for at forvandle irske drømme til mareridt.

Sådan lyder indledningen på kampreferatet af tirsdagens 5-1-sejr til Danmark over de grønblusede irere i Irish Times, der er en af Irlands største aviser.

Henvisningen til vikingernes indtog på de nordatlantiske øer er passende, efter at de danske landsholdsspillere udraderede de hårdt kæmpende irere.

Især én spiller bliver fremhævet som bødlen over de irske VM-drømme - Christian Eriksen, der med sit hattrick sendte Danmark på stensikker VM-kurs.

- Christian Eriksen retfærdiggjorde al den spalteplads, der er blevet tildelt ham efter lodtrækningen til playoffkampene ved at score hattrick og generelt rykke irerne fra hinanden, skriver Irish Times.

Irlands mest læste avis, Irish Independent, hylder også Christian Eriksen, der pillede pynten af irerne.

- Martin O'Neills (den irske landstræner, red.) hold blev udklasset og smadret af Danmark og den danske stjerne Christian Eriksen, der beviste, at han er en matchvinder i verdensklasse, som vil pynte på sommerens slutrunde, skriver avisen.

Tabloidavisen Irish Mirror hæfter sig ved, at Irland endnu en gang var ude af stand til at bevare en føring. Det skete ifølge avisen ved at give Danmark "to mål på en tallerken, der fik modstanderne til se bedre ud, end de var".

- Og herfra kiggede Danmark sig aldrig tilbage, og Christian Eriksen fileterede de knækkede mænd i grønne bluser med et brillant hattrick, skriver avisen.

I England, hvor Christian Eriksen spiller til dagligt for hovedstadsklubben Tottenham, sender The Guardians sportsjournalister også rosende ord mod Eriksen efter kampen.

- Danmark, der var Irland overlegen i denne playoffkamp, tager afsted (til VM, red.) i stedet for Irland. I Christian Eriksen har de en spiller, der hører til blandt eliten. Et faktum, han understregede smukt i Dublin med et forrygende hattrick.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.