Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Irsk landsholdsprofil er tvivlsom til playoffkamp

Jeff Hendrick har vrøvl med en balde og måtte stå over træningen. Han blev i stedet sendt til skanning.

Jeff Hendrick har etableret sig som stamspiller på det irske landshold. Scanpix/Paul Childs/arkiv
Jeff Hendrick har etableret sig som stamspiller på det irske landshold. Scanpix/Paul Childs/arkiv

Det irske fodboldlandshold risikerer at blive svækket til den første playoffkamp mod Danmark på lørdag.

Burnley-spilleren Jeff Hendrick pådrog sig en skade i den ene balde i kampen mod Southampton i lørdags, og han kæmper for at blive klar til kampen i København.

Hendrick kunne ikke deltage i tirsdagens træning med landsholdskollegerne og blev i stedet sendt til en skanning, der skal give et billede af, hvor galt det er fat med bagdelen.

»Hvis kampen fandt sted i morgen, ville han nok have problemer. Det vigtigste er, at han er fortrøstningsfuld, og at lægestaben er fortrøstningsfuld,« siger landstræner Martin O'Neill ifølge Irish Independent.

Jeff Hendrick er til gengæld en vigtig spiller på det irske mandskab. Det var ham, der i oktober stod for oplægget til James McCleans sejrsmål mod Wales, som sikrede Irland adgang til playoffkampene.

Ved EM sidste sommer spillede han fuld tid i samtlige Irlands fire kampe.

I forvejen må irerne se bort fra den karantæneramte anfører David Meyler i den første kamp, mens James McCarthy er ude af begge kampe med en skade.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.