Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Irlands træner gør Danmark til favorit i playoffkampe

Martin O'Neill beundrer Christian Eriksens kvaliteter før playoffkampene mellem Irland og Danmark.

Martin O''Neill mener, at Danmark er favorit til at komme til VM. Reuters/Nigel Roddis/arkiv
Martin O''Neill mener, at Danmark er favorit til at komme til VM. Reuters/Nigel Roddis/arkiv

Dublin. Irlands landstræner, Martin O'Neill, har respekt for Danmark, inden de to hold på lørdag mødes i den første af to playoffkampe om en plads ved VM i fodbold næste år.

Nordireren har intet imod at lægge favoritværdigheden over på danskerne før kampen i Telia Parken i København på lørdag.

- Efter at have set Danmarks gruppekampe, og jeg tænker især på de seneste kampe som 4-0-sejren over Polen, står det klart, at vi står over for en meget svær opgave.

- De vil med rette være favoritter til at komme videre, siger Martin O'Neill til Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) hjemmeside.

Irlands landstræner har ikke mindst respekt for Danmarks offensive kvaliteter.

- De er meget stærke fysisk, især oppe foran, og de har en fantastisk spilfordeler i (Christian, red.) Eriksen.

- Han er en spiller, der får det til at køre for Tottenham i øjeblikket, og han har udviklet sig til at være en af de bedste i verden på sin position, siger Martin O'Neill.

Irland sluttede lige som Danmark som nummer to i sin VM-kvalifikationsgruppe.

Irerne sluttede efter Serbien, men holdt blandt andre Wales og Østrig bag sig i gruppe D.

Returkampen mellem Irland og Danmark bliver spillet tirsdag 14. november i Dublin.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.