Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Irer modtog racistiske trusler efter Danmark-sejr

Cyrus Christie har modtaget racistiske beskeder efter Irlands 1-5-nederlag til Danmark i VM-kvalifikationen.

Cyrus Christie sendte bolden i eget net, da Irland tabte 1-5 til Danmark i den afgørende playoffkamp i VM-kvalifikationen. Efterfølgende har han modtaget racistiske kommentarer på internettet.
Cyrus Christie sendte bolden i eget net, da Irland tabte 1-5 til Danmark i den afgørende playoffkamp i VM-kvalifikationen. Efterfølgende har han modtaget racistiske kommentarer på internettet.

Den irske fodboldspiller Cyrus Christie har været udsat for racisme og trusler, efter at han spillede en uheldig rolle i Irlands 1-5-nederlag til Danmark i de to landes afgørende playoffopgør i VM-kvalifikationen.

Cyrus Christie sendte bolden i eget net efter knap en halv times spil i andet opgør mellem Irland og Danmark.

Det betød en dansk udligning til 1-1, og selv om målet officielt blev tilskrevet danske Andreas Christensen, så har Cyrus Christie siden da modtaget en række ubehagelige beskeder på internettet.

Det skriver forsvarsspilleren i et opslag på Instagram. Hans opslag er efterfølgende blevet delt af Det Irske Fodboldforbund.

»Der har været en række racistiske kommentarer, som jeg er blevet opmærksom på efter VM-kvalifikationen,« skriver Cyrus Christie.

»Kommentarerne repræsenterer ikke alle fodboldtilhængere. Vi er alle meget kede af ikke at nå VM-slutrunden, og vi har det lige så hårdt som alle andre,«lyder det fra Middlesbrough-spilleren.

Ifølge nyhedsbureauet AFP så har beskederne inkluderet trusler om lynchning og en opfordring til at "spille for Jamaica" i stedet for Irland.

»Det er ekstremt trist, at racisme stadig er en del af spillet, som vi alle nyder og elsker. Jeg mener, at vi bør stå sammen imod disse personer, der ikke hører til i fodbold eller nogen anden sport,« skriver Cyrus Christie.

I opslaget skriver den 25-årige forsvarsspiller, at han særligt har modtaget beskeder i løbet af den seneste uge - efter kampen mod Danmark. Inden da var der dog også eksempler på racistiske beskeder, tilføjer han.

Det Irske Fodboldforbund har anmeldt episoden til irske myndigheder.

Cyrus Christie er født i England, men har valgt at spille for Irland, hvor hans bedstemor kommer fra. Han har spillet 17 landskampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.