Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

IOC-boss: Flere stærke kandidater til vinter-OL i 2026

Thomas Bach fortæller, at IOC er i dialog med kandidater fra tre kontinenter frem mod vinter-OL i 2026.

Thomas Bach og IOC er i dialog med flere mulige værtsbyer eller -regioner, der gerne vil afholde vinter-OL. Scanpix/Fabrice Coffrini
Thomas Bach og IOC er i dialog med flere mulige værtsbyer eller -regioner, der gerne vil afholde vinter-OL. Scanpix/Fabrice Coffrini

Interessen for at afholde OL og vinter-OL har de senere år været aftagende, men måske er der nye tider på vej.

Til næste år skal Den Internationale Olympiske Komité (IOC) finde en vært for vinter-OL i 2026, og præsident Thomas Bach er positiv, når han ser frem mod valget.

»I øjeblikket er vi dialog med en række interesserede fra tre forskellige kontinenter,« siger Thomas Bach til avisen Die Welt.

I stedet for at få så mange byer som muligt til at melde sig i kandidatfeltet er IOC gennem en bedre og udvidet dialogfase optaget af at finde frem til de bedste bud før en eventuel afstemning.

Det betyder, at enkelte byer allerede nu har vist interesse for at afholde vinter-OL helt fremme i 2030.

»Den nye proces giver os langt mere fleksibilitet og mulighed for at reducere antallet af kandidater til det stærkeste felt, før det overhovedet kommer til et valg,« siger Bach.

Sveriges hovedstad Stockholm, Calgary i Canada og den schweiziske region Sion er blandt de steder, der offentligt har tilkendegivet, at de overvejer at ansøge om værtskabet for vinter-OL i 2026.

IOC skal have ansøgningerne senest med udgangen af marts.

I september 2019 skal IOC vælge værten for vinter-OL i 2026.

Til februar afholdes vinter-OL i sydkoreanske Pyeongchang. Byen blev valgt som vært tilbage i 2011 i konkurrence med den tyske by München og Annecy i Frankrig.

Om fire år afholdes vinter-OL i Beijing. Den kinesiske storby vandt retten til at afholde vinter-OL i 2022 i konkurrence med kasakhiske Almaty.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.