Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

IOC afviser at ophæve Kuwaits udelukkelse før tid

Kuwait forsøger at få ophævet sin sportslige udelukkelse, men Den Internationale Olympiske Komité afviser.

Kuwait forsøger at få ophævet landets udelukkelse fra den internationale sportsfamilie, men Den Internationale Olympiske Komité siger nej. (Arkivfoto). Scanpix/Yasser Al-zayyat
Kuwait forsøger at få ophævet landets udelukkelse fra den internationale sportsfamilie, men Den Internationale Olympiske Komité siger nej. (Arkivfoto). Scanpix/Yasser Al-zayyat

København. Kuwait er fortsat udelukket fra det fornemme selskab i international sport, efter at golfstaten har forsøgt at få ophævet sin udelukkelse.

Det fremgår af et svar fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC) lørdag til de sportslige ansvarlige i Kuwait, som 23. december bad om at få ophævet landets karantæne hos IOC og Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

- Situationen er betydeligt forværret i de seneste måneder på grund af en række beslutninger truffet i strid med principperne og reglerne i det olympiske charter.

- Det har hæmmet IOC i forhold til at reagere og får IOC til at gentage sin position, lyder det ifølge AFP i IOC's skriftlige svar til Kuwait lørdag.

Kuwait blev i oktober 2015 udelukket i 14 måneder af både IOC og Fifa, hvilket skete for anden gang siden 2010 for landet.

Baggrunden er, at IOC og Fifa mener, at Kuwaits styre blander sig for meget i de sportslige anliggender, mens Kuwait fremfører, at man snarest vil ændre de lovmæssige omstændigheder, der stikker i øjnene på IOC og Fifa.

IOC har blandt andet krævet, at Kuwait genindsætter sin olympiske komité, og at landet fjerner dets ledende folk, som ikke er anerkendt af IOC, på de sportslige områder.

Beslutningen om at afvise at ophæve Kuwaits udelukkelse forventes at have betydning for Kuwaits muligheder for at få lov at deltage i Asian Cup i fodbold i 2019, hvilket Fifa har på dagsordenen 11. januar.

Kuwait deltog ikke ved OL i Rio i sommer og deltager heller ikke i VM-kvalifikationen i fodbold frem mod VM-slutrunden i 2018.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.