Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Imponeret Boilesen håber på U21-dessert til Fischer

Fodboldspillere i Ajax Amsterdam, Viktor Fischer (tv) og Nicolai Boilesen (th). Her til træning på klubbens træningsanlæg i Amsterdam i 2014
Fodboldspillere i Ajax Amsterdam, Viktor Fischer (tv) og Nicolai Boilesen (th). Her til træning på klubbens træningsanlæg i Amsterdam i 2014

20-årige Viktor Fischer gjorde for nylig comeback på Ajax' førstehold efter 14 måneders skadespause. Forud var gået et sandt skadesmareridt, som vennen og klubkammeraten Nicolai Boilesen bedre end de fleste kan sætte sig ind i. Han har tidligere selv siddet ude i halvandet år med en skade.

»Jeg er imponeret over, hvordan Viktor er kommet tilbage. Han ser rigtig stærk og frisk ud og har den her entusiasme, som jeg også selv har talt om, når jeg er kommet tilbage efter en lang skadespause. Den kan man kun have, når man har været ude i så lang tid. Den gnist kan jeg sagtens forholde mig til, og det er fedt at se,« siger Nicolai Boilesen.

19.april gjorde Viktor Fischer comeback i Æresdivisionen og ugen efter startede han mod Zwolle. Dermed er Fischer godt på vej mod en form, der ifølge Nicolai Boilesen gør ham berettiget til det U21-landshold, der skal spille EM med start 17. juni.

»At han har fået spillet et par kampe, inden sæsonen er slut, er en bonus for Viktor, og forhåbentlig kan desserten komme i form af U21-EM, som kan give ham et rigtig stort boost, så han kan brage helt igennem næste år,« siger Nicolai Boilesen og afviser, at den skadesplagede offensivspiller vil være for rusten til en slutrunde efter sin lange skadespause.

«Der er stadig halvanden måned til EM, og vi har stadig to kampe endnu. Så det kan jeg ikke se, der skal være nogen problemer i.«

Hvad angår Nicolai Boilesen selv, har U21-landstræner Jess Thorup tidligere udtalt, at hverken Ajax-backen eller Christian Eriksen umiddelbart er i spil til en plads, da han betragter dem som etablerede A-landsholdsspillere.

Selvom Nicolai Boilesen er stolt over at repræsentere sit land, har han da heller ikke nogle planer om at tage pladsen fra de spillere, der har været med til at kvalificere Danmark til pladsen. Spillere som Brøndbys Riza Durmisi og Esbjergs Jonas Knudsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.