Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Identitetskrise i Parken

FC København er fanget i dilemmaet mellem at dominere nationalt og at hænge på internationalt. Med den nuværende krise gør FCK hverken det ene eller det andet.

3 - 0 til Sønderjyske. Her Ståle Solbakken(FCK - Træner) ALKA Superliga fodbold - Sønderjyske - FCK - Sydbank Park Haderslev - Søndag den 19 November 2017. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017)
3 - 0 til Sønderjyske. Her Ståle Solbakken(FCK - Træner) ALKA Superliga fodbold - Sønderjyske - FCK - Sydbank Park Haderslev - Søndag den 19 November 2017. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017)

Efter torsdagens nederlag til Lokomotiv Moskva er FC København tvunget til at vinde den afsluttende puljekamp 7. december hjemme mod moldoviske FC Sheriff for at sikre sig adgang til forårets 16.-delsfinaler i Europa League. En overkommelig gruppe er dermed endt som en gyser for den store danske fodboldklub, der for tiden oplever en historisk nedtur.

I Superligaen indtager FCK en sjetteplads kun akkurat på den fornuftige side af den streg, der skiller mesterskabsslutspillet fra nedrykningsspillet. Holdet har tabt lige så mange ligakampe, som det har vundet. Nederlaget i Moskva var det tredje i træk på 18 dage, og københavnerne har nu blot vundet to af de seneste ti kampe i alle turneringer. I samme periode lyder klubbens målscore på 11-12.

I sidste sæson vandt FCK det danske mesterskab i overlegen stil og sluttede 22 point foran Alexander Zornigers Brøndby. Før søndagens hjemmekamp mod Lyngby er FCKerne 14 point efter rivalerne fra Vestegnen.

Vi skal tilbage til 2000, da FCK endte på ottendepladsen, for at finde en lignende krise, og årstallet er næppe tilfældigt. Sæsonen 1999/2000 markerede således afslutningen på det første, slingrende FCK og overgangen til det strømlinede, gennemslagskraftige FCK, vi har kendt indtil denne sæson. Siden 2001 har klubben vundet medaljer hvert år: 11 af guld, fem af sølv og en enkelt af bronze.

Men ikke nok med det: FCK har styret efter sikre mål og værdier. Det var daværende sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm og cheftræner Roy Hodgson, der i efteråret 2000 lagde grunden til den berømmede spillestilsmanual, som siden er blevet videreudviklet af den senere sportsdirektør Carsten V. Jensen, teknisk direktør Johan Lange og naturligvis cheftræner Ståle Solbakken.

I 17 år har FCK ikke blot været den økonomisk tungeste fodboldforretning i Danmark, men også klubben med den klareste profil. Alle ved, hvad en FCK-spiller er: Han er stærk, løbevillig, taktisk klog, og så passer han til klubbens 4-4-2-system. Indimellem har man suppleret med folk, der kunne noget andet, men fundamentet, ikke mindst det defensive, har været på plads år efter år.

Kontinuiteten hænger nøje sammen med stabiliteten på trænerbænken. Her har Solbakken været at finde fra januar 2006 til i dag, kun afbrudt af korte ophold i Köln og Wolves i årene 2011-13. Ingen har som nordmanden defineret FCK i det 21. århundrede, og måske derfor peger pilen for tiden på netop ham. I sin egenskab af manager har han ansvaret for den stribe af indkøb, der endnu ikke har overbevist.

Før kampen i Moskva understregede koncerndirektør Anders Hørsholt, at Solbakken ikke er fyringstruet, og at det er de velkendte dyder, der skal få klubben på ret køl igen. Hvad der kan lyde defensivt, er formentlig sandt. For selv om faldet har været større, end nogen kunne forudsige, kommer den aktuelle formnedgang næppe helt bag på FCK-ledelsen.

I selvbiografien »Løvehjerte«, der kom på gaden for nylig, forudser Solbakken besværlighederne: »I FC København tager det to-tre år at opbygge et hold, der er konkurrencedygtigt i de europæ-iske turneringer. Det vil sige, at når man en enkelt sæson har peaket – og husket at profitere af det, mens man peakede – vil man højst sandsynligt miste tre-fire bærende spillere, som vi så det, da Thomas Delaney, Mathias »Zanka« Jørgensen, Ludwig Augustinsson og Andreas Cornelius forlod FCK efter vores gode sæson i Champions League,« skriver nordmanden.

I løbet af i år har klubben mistet sin stamme, og dertil kommer, at nytilkomne spillere som Michael Lüftner, Pieros Sotiriou, Pierre Bengtsson, Uroš Matić (i januar) og den skadede Martin Pušić endnu ikke har slået til. Man kan desuden med nogen ret hævde, at den skærpede internationale konkurrence paradoksalt nok har taget brodden ud af FCKs hjemlige dominans.

Indtil for få år siden var klubbens vigtigste spillere fra Skandinavien. Sådan var det med det store 2006-mandskab, der talte navne som Hangeland, Linderoth og Allbäck. Sådan var det i 2010, da spillere som Wiland, Antonsson, Kvist og Grønkjær bragte FCK i ottendedelsfinalerne i Champions League. Og sådan var det i sidste sæson, da profilerne hed »Zanka« Jørgensen, Augustinsson, Delaney og Cornelius.

Men sådan er det ikke længere. FCK har for længst erkendt, at man må lede med lys og lygte i lande som Tjekkiet, Slovenien, Serbien og Slovakiet for at finde kvalitet for pengene og for at kunne matche selv de næstbedste fra andre mellemstore fodboldnationer.

I denne sæson er mindst halvdelen af Solbakkens start-11er født uden for Norden. Stærke spillere, der på længere sigt kan gøre en forskel i de store internationale kampe, men samtidig spillere uden kendskab til dansk fodbold, og for hvem en udekamp i Haderslev ikke ligefrem står øverst på ønskelisten. Det er den samme udfordring, som de lønførende klubber i lande som Skotland, Norge, Sverige, Belgien og Holland står overfor.

De største klubber i de største lande lever i deres egen globale superliga, og også lønniveauet i laget under er vokset markant de seneste år. Imens er de største fisk i de mindste søer – Celtic i Skotland, norske Rosenborg, Malmö FF i Sverige, belgiske Club Brugge og Anderlecht, Ajax, Feyenoord og PSV i Holland samt danske FCK – fanget i dilemmaet mellem at dominere nationalt og at hænge på internationalt med det yderste af neglene.

I øjeblikket gør FC København hverken det ene eller andet.

Asker Hedegaard Boye er Berlingskes sportskommentator

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.