Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

I England knurrer de over Africa Cup of Nations - I Superligaen glæder man sig

Fra venstre: Adama Tamboura, Daniel Amartey og Adama Guira er alle udtaget til Africa Cup of Nations midt i Superligaens opstartsperiode.
Fra venstre: Adama Tamboura, Daniel Amartey og Adama Guira er alle udtaget til Africa Cup of Nations midt i Superligaens opstartsperiode.

Det er ikke unormalt, at trænerne i England frygter januar, hvor flere af deres store stjerner forlader klubben for at kæmpe ved de afrikanske mesterskaber.

Sådan forholder det sig til gengæld ikke i Danmark. Her har tre spillere mulighed for at komme i spil, når Africa Cup of Nations løber af stablen i Ækvatorial Guinea fra den 17. januar.

En af dem er FC Københavns blot 20-årige Daniel Amartey, der efter et flot efterår har fundet vej til Ghanas stjerneprægede bruttotrup. Og hvis han ender med at blive en del af den endelige trup, kan Ståle Solbakken risikere ikke, at kunne råde over den vigtige midtbanespiller før efter den 8. februar, hvor finalen spilles.

Det er blot fjorten dage før vicemestrenes start på foråret mod FC Vestsjælland. Selvom det ikke er meget tid, han så vil få sammen med holdkammeraterne, så ser 'Løvernes' manager positivt på udtalelsen.

»Jeg har et afslappet forhold til, at han måske skal ned og spille om de afrikanske mesterskaber. I den ideelle verden ville vi gerne have haft ham i truppen en måned før sæsonstart,« siger Ståle Solbakken og fortæller, det kan gavne klubben, at Amartey er af sted med landsholdet:

»Hvis han nu spiller dernede, så er det en uvurderlig erfaring at få for en så ung spiller. Så det ville være en bonus.«

Hos en af efterårets positive overraskelser, Randers FC, generer det heller ikke for alvor Colin Todd, at måtte undvære backen Adama Tamboura, der er udtaget til Malis endelig trup.

»Det er noget, som man må acceptere, og det er jo stort for ham at repræsentere sit land. Han er væk en lille måned, hvor vi bruger meget tid på at komme i form, så han skal selv sørge for at komme tilbage i god form og være helt klar,« siger Colin Todd, der dog glæder sig over ikke at have flere spillere, der skal være med ved mesterskaberne.

Selvom det ikke rigtig generer englænderen, så forklarer han, at det kan blive sværere for Adama Tamboura at komme på holdet, når han ikke med i opstarten. Udelukkende fordi, at Colin Todd får svært ved at vurdere, hvordan han gør det.

»Selvom han ikke har spillet fast for os i efteråret, så har alle en mulighed i foråret for at spille sig til en fast plads, men det er svært for ham, når han er væk fra holdet så længe,« siger han.

I SønderjyskE har Adama Guira leveret flere fornemme præstationer på den centrale midtbane. Derfor er han også blevet udtaget til Burkina Fasos 24-mands store trup, der skal reduceres med en enkelt spiller inden på onsdag.

Guira har dog været en del af truppen undervejs i kvalifikationen til Africa Cup of Nations og virker logisk set som en mand, der skal med til Ækvatorial Guinea.

Dermed må også Lars Søndergaard med stor sandsynlighed se bort fra sin afrikanske spiller frem til starten af februar, men heller ikke han er bekymret over den udsigt.

»Jeg ser det ikke som det store problem, at han skal til Africa Cup og Nations. Han er en type, som nok skal sørge for at komme frisk tilbage og i god form efter turneringen,« lyder det fra Søndergaard, der oven i købet vurderer, at det kan være en fordel at have Adam Guira med i den afrikanske turnering.

»Det kan ligefrem blive en fordel, hvis han får lidt spilletid og de vinder nogle kampe, for så kan også komme hjem med noget humør.«

I hovedstaden kan Ståle Solbakken godt forstå, at Daniel Amartey er blevet udtaget af Ghanas landstræner Avram Grant, selvom han endnu har sin debut til gode på landsholdet

»Han har gjort godt hele efteråret, så jeg synes, det er fortjent, han kommer med. Hvis jeg havde været Avram Grant, så havde jeg også taget en spiller med, der kan spille central midt, midtstopper og højre back.«

 

Daniel Amartey, 20 år

FC København

0 landskampe for Ghana

BT's vurdering for spilletid: I første omgang skal han lige udtages til den endelig trup. Men set udefra ligner det ikke spilletid, hvis han bliver udtaget. Han har ikke været med i kvalifikationen og har endnu sin første landskamp til gode.

 

Adama Tamboura, 29 år

Randers FC

64 landskampe for Mali

BT's vurdering for spilletid: Med 64 kampe er det en rutineret herre for Malis landshold, og derfor ligner det også spilletid for kronjydernes back. Hans cheftræner Colin Todd forventer da også, at han bliver en vigtig del af holdet.

»Han vil blive involveret og spille en stor del af kampene. Jeg ved, hans omdømme er ret stort dernede. Og jeg tror sådan set, han vil spille alle kampene,« siger Colin Todd.

Adama Guira, 26 år

Sønderjyske

3 landskampe for Burkina Faso

BT's vurdering for spilletid: Har været en del af truppen i kvalifikationskampene, men uden at få spilletid i nogen af dem, så umiddelbart kunne det godt ligne, at han bliver en breddespiller i den 23-mands store trup.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.