Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hull-spiller taler igen efter kraniebrud mod Chelsea

Ryan Mason har ytret sig om situationen i Hulls kamp mod Chelsea, hvor han pådrog sig kraniebrud.

Ryan Mason (th.) pådrog sig kraniebrud i Hulls kamp søndag mod Chelsea, da han i denne situation stødte sammen med Gary Cahill. Scanpix/Adrian Dennis
Ryan Mason (th.) pådrog sig kraniebrud i Hulls kamp søndag mod Chelsea, da han i denne situation stødte sammen med Gary Cahill. Scanpix/Adrian Dennis

London. Fodboldspilleren Ryan Mason fra Hull har været i stand til at tale om episoden søndag, hvor han pådrog sig kraniebrud i udekampen mod Chelsea i Premier League.

Det meddeler Hull på klubbens hjemmeside.

Ryan Mason stødte tidligt i kampen sit hoved sammen med Chelseas Gary Cahill.

Hull-spilleren lå i en del minutter på banen, inden han blev transporteret fra banen på en båre og kørt til St. Mary's Hospital i London.

- Ryan har talt om episoden i går (søndag, red.), og han skal fortsat være under observation på hospitalet i de kommende dage, hvor klubben fortsat vil være i tæt kontakt med Ryan, hans familie og personalet på St. Mary's, lyder det i beskeden på Hulls hjemmeside.

En delegation fra Hull har aflagt besøg på hospitalet.

Ryan Mason har modtaget massive støtteerklæringer efter sit uheld, hvilket spilleren ifølge Hull er meget taknemmelig over.

- Ryan og hans familie er også blevet meget berørte af den overvældende støtte, som de har modtaget.

- De vil meget gerne takke alle, der har givet positive kommentarer på sociale medier og i pressen i de seneste 24 timer, meddeler Hull.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.