Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Horsens-træner hylder fremadstormende målscorer

Bo Henriksen har store roser til målscorer Oliver Drost, der på kort tid har vist sit værd i AC Horsens.

Horsens Oliver Drost fejrer sin scoring og udligning til kampens resultat 1-1 i kampens sidste minut i Alka Superliga-kampen mellem Hobro IK og AC Horsens på DS Arena i Hobro , søndag den 3. december 2017. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)
Horsens Oliver Drost fejrer sin scoring og udligning til kampens resultat 1-1 i kampens sidste minut i Alka Superliga-kampen mellem Hobro IK og AC Horsens på DS Arena i Hobro , søndag den 3. december 2017. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)

Helsingør. Efter en sæson uden den store succes hos Vejle i 1. division lå det for seks måneder siden ikke i kortene, at nu 22-årige Oliver Drost skulle blive en succes i Alka Superligaen.

Men den unge angriber er nu begyndt at vise sit talent frem i landets bedste række, efter at han i sommer skiftede til AC Horsens på en lejeaftale, der efterfølgende er blevet byttet ud med en permanent kontrakt.

Lørdag startede han for første gange inde i Superligaen, da Horsens mødte Helsingør på udebane, og Drost kvitterede for tilliden med sin scoring til 1-0, der var angriberens tredje i sæsonen.

Horsens endte med at vinde kampen 2-0, og efterfølgende havde cheftræner Bo Henriksen store roser til sin nye angrebsprofil.

»Han så ud til at kunne score, hver gang han fik bolden. Når han fik bolden omkring feltet, så følte vi, at der kunne ske noget. Det vidste både hans medspillere og modspillere,« siger han.

»Han er fast besluttet på at vise den klasse, som han har. Han har x-faktor, og han har noget, som der ikke er ret mange andre, der har. Nu drejer det sig om at gøre ham endnu bedre.«

Horsens-træneren har på kort tid set en stor udvikling, og han håber, den fortsætter.

»Da han kom til Horsens, lignede han lidt en miniputspiller. Han var lidt for sød i sin spillestil, og i fodbold må man gerne have noget power og attitude.«

»Han er begyndt at knække koden, og nu skal han arbejde endnu hårdere og blive endnu stærkere, men han har nogle rigtig sjove forudsætninger.«

Selv er hovedpersonen glad for, at den seneste tids hårde arbejde nu betaler sig.

»Bo gav mig chancen efter et mislykket ophold i Vejle, og så har jeg bare knoklet hårdt. Jeg har troet på mig selv og på, at jeg havde evnerne til at være med, og jeg synes også, at jeg har bevist mig i Superligaen nu,« siger han.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.