Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Horsens-profil skadet før superligagys mod Vendsyssel

Peter Nymann er færdig for sæsonen. Kantspilleren skal opereres i anklen og misser opgør mod Vendsyssel.

Peter Nymann (gul trøje) har spillet sin sidste kamp i denne sæson. Han opereres lørdag i anklen. Arkivfoto. Scanpix/Claus Fisker
Peter Nymann (gul trøje) har spillet sin sidste kamp i denne sæson. Han opereres lørdag i anklen. Arkivfoto. Scanpix/Claus Fisker

København. AC Horsens må undvære profilen Peter Nymann i søndagens gyser mod Vendsyssel FF om en plads i næste års Alka Superliga

En undersøgelse har vist, at den 34-årige højrekant onsdag pådrog sig et brud på anklen i det første opgør mod Vendsyssel. En kamp, der endte 0-0 i Horsens.

- Sådan noget kommer jo sjældent på et godt tidspunkt, og jeg havde glædet mig til at gøre sæsonen færdig. Det er virkelig ærgerligt, at jeg ikke kommer med i den sidste kamp, siger Nymann til klubbens hjemmeside.

Allerede lørdag bliver Peter Nymann opereret, og han ventes først tilbage i begyndelsen af næste sæson.

Horsens-træner Bo Henriksen kunne godt have brugt sin rutinerede højrekant søndag i Hjørring mod Vendsyssel.

- Først og fremmest er jeg ked af det på Peter Nymanns vegne. Men som træner er det også meget ærgerligt at skulle undvære en spiller, der har været en af vores absolut bedste gennem sæsonen, siger Henriksen.

- Vi har heldigvis ferie og opstart noget af tiden, men han misser jo desværre nok også de første kampe i næste sæson.

Opgøret mellem Vendsyssel og AC Horsens spilles søndag klokken 16.

Klokken 18 står Viborg og Helsingør overfor hinanden i en anden duel om en plads i næste sæsons Superliga. Det første opgør i Helsingør endte 1-1.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.