Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Horsens og AaB deler point i tam nullert

Kriseramte AaB har ikke vundet i Alka Superligaen i 11 kampe efter fredagens 0-0-opgør ude mod Horsens.

ALKA Superliga AC Horsens - AAB 18. august 2017 Casa Arena Horsens' Joseph Mensah (12) på bolden foran gæsternes Jakob Ahlmann (3). (Foto: Frank Cilius/Scanpix 2017)
ALKA Superliga AC Horsens - AAB 18. august 2017 Casa Arena Horsens' Joseph Mensah (12) på bolden foran gæsternes Jakob Ahlmann (3). (Foto: Frank Cilius/Scanpix 2017)

Horsens og AaB spillede fredag aften 0-0 i en yderst chancefattig affære på Casa Arena i Horsens.

Kampen bar præg af mange dueller og dødbolde, mens de oplagte scoringsmuligheder udeblev. Tættest på var hjemmeholdets Kjartan Finnbogason, men islændingen havde ikke den fornødne skarphed.

Pointdelingen betyder, at Horsens kravler op på andenpladsen i Alka Superligaen inden rundens øvrige kampe.

AaB har efter det uafgjorte resultat blot fire point i seks kampe, hvilket medfører, at udeholdet indtager 12.-pladsen. Nordjyderne er uden sejr i 11 kampe i Superligaen.

Kampen var fattig på oplagte chancer. Mest ophidsende var Horsens dødbolde, hvor holdet traditionelt er stærkt.

Trods hjemmebanepublikummets taktfaste klapsalver ved standardsituationer blev det dog aldrig farligt for hjemmeholdet, som primært sigtede efter Simon Okosun og Bubacarr Sanneh.

AaB bidrog ikke med meget offensiv kvalitet. Udeholdet virkede til tider bange for at angribe. Største chance til udeholdet tilfaldt Jannik Pohl kort før slutfløjtet, men afslutningen strøg tæt forbi mål.

Kjartan Finnbogason var i flere omgange tæt på at bringe hjemmeholdet foran i starten af anden halvleg, men den 31-årige angriber blev enten blokeret eller sendte bolden forbi AaB-målet.

Opgøret, der blev overværet af 3129 tilskuere, endte derfor uden mål.

De to mandskaber får en ny mulighed for at få nettet til at blafre i næste runde, hvor Horsens gæster Brøndby, mens AaB hjemme tager imod AGF.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.