Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hollandsk landstræner: Danmark er et af de bedste hold

Den hollandske landstræner kalder Danmark for et af EM's bedste hold og er ikke overrasket over finalepladsen.

Selv om de danske fodboldkvinder i gruppespillet tabte til de hollandske værter ved det igangværende EM i fodbold, så har Holland stor respekt for Danmark forud for de to landes EM-finale søndag.

Det siger den hollandske landstræner, Sarina Wiegman, til Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hjemmeside.

- Danmark er et af de bedste hold i turneringen, og jeg er ikke overrasket over, at det er kommet i finalen, lyder det fra landstræneren.

Danmarks fodboldkvinder tabte i deres anden gruppekamp 0-1 til Holland, men det har altså ikke fået Sarina Wiegman til at føle sig sikker.

- Jeg forventer et rigtig godt hold mod os på søndag, siger hun.

Holland har indtil videre været suveræne på EM-hjemmebanen, hvor det udelukkende er blevet til sejre, og hvor holdet kun har lukket ét mål ind.

Den hollandske forsvarsspiller Kika van Es har da også svært ved at få armene ned efter de flotte præstationer ved slutrunden.

- Det er fantastisk. Vi lever virkelig drømmen. Vi har arbejdet hårdt, og det er dejligt at blive belønnet for det, siger hun til Uefas hjemmeside.

- Nu gælder det Danmark, som vi kender godt og har slået før. Nu vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at slå dem igen, lyder det fra Kika van Es.

EM-finalen mellem Danmark og Holland spilles søndag klokken 17.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.