Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hørsholt afdramatiserer afsked: FCK behøvede fornyelse

En virksomhed som FC København behøver fornyelse og nye kræfter på et tidspunkt, skriver Anders Hørsholt.

Den nu tidligere direktør i Parken Sport & Entertainment Anders Hørsholt har forholdt sig tavs, siden det tirsdag blev annonceret, at han med øjeblikkelig virkning ville fratræde og gøre plads til Lalandia-direktør Jan Harrit.

Der har været spekuleret i en fyring af Hørsholt, men i en lang forklaring på det sociale netværksmedie LinkedIn afdramatiserer han afskeden med FC København.

- Jeg har i det seneste år sammen med bestyrelsesformand Bo Rygaard arbejdet på en ny struktur i ledelsen af FC København. Det stod klart for mig, at jeg skulle ud af den daglige drift - ja, måske forlade virksomheden helt, indleder Hørsholt.

Han kan kigge tilbage på en årrække med flotte sportslige resultater, men det seneste halvår har været præget af skuffelser. Således er FCK blot nummer seks i Superligaen inden forårssæsonen.

- Syv og et halvt år i spidsen for en virksomhed som FCK er mange år. Lige så fascinerende og spændende hver eneste dag er, lige så store er frustrationerne, når det ikke er stolpe ind, men stolpe ud, skriver Hørsholt.

- Enhver virksomhed, der opererer i en så intensiv og adrenalinpumpet kultur, har behov for fornyelse og nye kræfter på et tidspunkt. Og særligt når det gælder Danmarks suverænt stærkeste fodboldklub, er ingen over klubben.

- Jeg har, siden beslutningen blev truffet om, at jeg skulle gå af i begyndelsen af ugen, følt en vis form for lettelse og fremfor alt en stor indre glæde over at have stået i spidsen for FCK i nogle af klubbens mest succesrige år, uddyber Hørsholt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.