Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højbjerg og Southampton spiller sig i Liga Cup-finalen

Southampton vandt 1-0 over Liverpool på Anfield, og dermed avancerer Højbjergs klub til Liga Cup-finalen.

Jürgen Klopp (til højre) kommer ikke op mod Manchester United og José Mourinho i Liga Cup-finalen. Onsdag røg Liverpool ud til Southampton. Reuters/Phil Noble
Jürgen Klopp (til højre) kommer ikke op mod Manchester United og José Mourinho i Liga Cup-finalen. Onsdag røg Liverpool ud til Southampton. Reuters/Phil Noble

Liverpool. Den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg er sammen med Southampton klar til Liga Cup-finalen på Wembley.

Onsdag vandt holdet 1-0 på Anfield mod Liverpool, og dermed går Southampton videre med sammenlagt 2-0. Shane Long scorede onsdagens eneste mål i dommerens overtid på et kontraangreb.

I finalen skal Southampton møde enten Manchester United eller Hull. De to hold spiller returkamp torsdag. Det første opgør endte 2-0 til Manchester United.

Før Højbjerg og co. kunne booke finalebilletten, blev der bidt masser af negle i begge lejre.

Frem til det sidste pressede Liverpool på for at få det forløsende mål, der ville fremtvinge forlænget spilletid, men målet kom aldrig.

I stedet var det Josh Sims, der kunne stikke af sted i et kontraangreb i kampens overtid.

Han holdt længe på bolden, før han spillede Shane Long fri. Ireren svigtede ikke, da han hamrede kuglen i mål foran de medrejsende og ekstatiske Southampton-fans.

Højbjerg startede kampen på bænken, men han blev skiftet ind efter en times spil.

På det tidspunkt kunne begge hold have scoret.

I første halvleg var Southampton bedst, og Liverpool kunne takke Loris Karius for, at holdet ikke kom bagud inden pausen.

Målmanden havde flere gode redninger, og en af dem var i kategorien verdensklasse.

Efter 36 minutter blev Dusan Tadic spillet helt fri på kanten af det lille felt, men en utrolig fodparade af Karius forhindrede et mål til gæsterne.

I anden halvleg var marginalerne i stedet på gæsternes side.

Et hårdt spark fra Emre Can var ved at snyde Fraser Forster på stregen, men målmanden fik akkurat slået bolden væk på stregen efter selv at have fumlet i første omgang.

Siden sendte Daniel Sturridge bolden over mål fra en fri position midt for mål, og også Philippe Coutinho måtte se en afslutning gå snert forbi mål.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.