Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højbjerg og co. får stryg i Newcastle

Southampton led et knæk i bestræbelserne på overlevelse i Premier League med 0-3 ude mod Newcastle.

Pierre-Emile Højbjerg og Southampton lider i den bedste engelske række, hvor det lørdag blev til et nederlag mod Newcastle. Scanpix/Lee Smith
Pierre-Emile Højbjerg og Southampton lider i den bedste engelske række, hvor det lørdag blev til et nederlag mod Newcastle. Scanpix/Lee Smith

Southampton kæmper for at undgå nedrykning i denne sæson, men lørdag fik holdet ørerne i maskinen i Newcastle.

Hjemmeholdet vandt sikkert med 3-0, og dermed blev udsigten fra bunden endnu mere grumset for Pierre-Emile Højbjerg og co.

Danskeren var med i hele opgøret, og han kunne se brasilianske Kenedy levere en drømmescoring for Newcastle efter blot to minutter.

En lang bold blev sendt frem, og Kenedy tæmmede den med brystet, vendte rundt og halvflugtede den i mål til 1-0.

Efter lidt under en halv time slog Kenedy til igen og øgede til 2-0.

Ti minutter inde i anden halvleg blev Southamptons defensiv endnu en gang taget på sengen, og Matt Ritchie scorede til 3-0.

Nederlaget betyder, at Southampton stadig har 28 point lige over nedrykningsstregen efter en sæson, der hidtil blot har budt på fem sejre.

Huddersfield kæmper også for at overleve i Premier League.

Med Mathias "Zanka" Jørgensen og Jonas Lössl med i hele kampen tog klubben imod Swansea i et opgør om særdeles vigtige point.

Her var Huddersfield en mand i overtal fra det 11. minut, da gæsterne fik Jordan Ayew udvist med et rødt kort for en stempling af en modstander.

Kampen endte 0-0, og begge mandskaber har dermed 31 point i den tunge ende.

Leicester og Kasper Schmeichel hentede tre point med en 4-1-sejr ude over bundproppen West Bromwich Albion.

Den danske keeper var chanceløs, da José Rondon bragte gæsterne foran efter otte minutter.

Schmeichel kunne så se Jamie Vardy udligne efter 21 minutter, mens Riyad Mahrez, Kelechi Iheanacho og Vicente Iborra scorede de tre sidste mål for Leicester.

Leicester ligger på ottendepladsen med 40 point.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.