Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hobro-træner efter sejr: Vi kan stadig udvikle os

Hobros træner, Thomas Thomasberg, glæder sig over sæsonstarten, men kan stadig se, at holdet kan udvikle sig.

Hobro har fået en god start på den nye sæson i Alka Superligaen. Lørdag eftermiddag vandt man lokalbraget mod Randers med 2-0 og dermed har man samlet syv point i fire kampe. Det rækker til en foreløbig tredjeplads.

I Hobro var der forståeligt nok stor tilfredshed med pointhøsten, der ifølge træner Thomas Thomasberg er lidt over det forventede for et oprykkerhold. Alligevel understreger han, at holdet fortsat skal udvikle sig.

- Jeg synes, at jeg kan se tegninger til, at det kan blive rigtigt godt, men vi skal fortsat være ydmyge, understreger Thomas Thomasberg.

Han så i kampen lørdag flere eksempler på, at holdet kan udvikle sig yderligere.

- I første halvleg ramte vi ikke vores topniveau, og det fik vi rettet i pausen, mener træneren.

Han så i anden halvleg et meget mere fokuseret hjemmehold, der tog flere rigtige beslutninger og mindskede presset på hjemmeholdets mål. Hobro scorede til 2-0 kort før tid, og dermed lukkede man kampen.

Thomasberg mener, at sejren var udtryk for, at holdet er blevet mere rutineret.

Han understreger dog, at selv om holdet har mere rutine end sidste gang, holdet rykkede op i 2014, så er det stadig et uprøvet superligahold.

- Vi har fået mere rutine og bliver ikke skræmte over at spille i Parken eller på Aarhus Stadion.

- Men selv om vi har fået mere rutine i holdet, så er det stadig et faktum, at 19 spillere spillede 1. Division i sidste sæson, siger Thomasberg.

Han kan se sit mandskab overnatte på ligaens tredjeplads.

I næste runde skal Hobro ud i et nyt lokalopgør, når holdet gæster AaB.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.