Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hjemvendt helts totale triumf: Atletico vandt kampen om Madrid

Fernando Torres fejrer sit andet mål mod Real Madrid
Fernando Torres fejrer sit andet mål mod Real Madrid

Fernando Torres skabte folkefest i den røde del af Madrid, da han kort før nytår returnerede til hjerteklubben Atletico Madrid. Torsdag aften betalte han tilbage på fornemste vis, da han med to scoringer sendte ærkerivalen Real Madrid ud af den spanske pokalturnering og Atletico i kvartfinalen. Her venter med al sandsynlighed FC Barcelona.

Det var en opvisning i disciplinen at komme hurtigt ud af starthullerne og et studie i katastrofalt forsvarsspil. Med Atletico-offensiven bag førstnævnte og en sejlende Real-defensiv som signatur på sidstnævnte.

Bare et minut efter bolden var givet op, lå bolden bag Real-keeper Keylor Navas. Pepe halsede efter, da franske Antoine Griezmann stak af og sendte bolden på tværs til Fernando Torres, hvis kyniske afslutning gav flashbacks til storhedstiden i midten af 00'erne, hvor spanieren var en af Europas mest lovende afsluttere.

Med Torres' scoring var Real Madrid tvunget frem, efter det omvendte opgør på Vicente Calderon sluttede 2-0 til Atletico. Sergio Ramos fik udlignet efter tyve minutter, hvilket dog ikke fjerner helhedsindtrykket af en forfærdelig indsats af den spanske landsholdsforsvarer, der gav sig selv og sine holdkammerater en modbydelig mavepuster efter pausen.

En håbløs tværaflevering blev fanget af Griezmann, der som ved 0-1-scoringen sendte Torres af sted. Og så stod det 1-2 40 sekunder inde i anden halvleg.

To mål af den fortabte søn, angriberen der i fire år i Chelsea måtte sluge så mange skuffelser. El Niño (knægten) har startet genopblomstringen i den klub, han brød igennem i som ungdomsspiller.

For Cristiano Ronaldo var kampen den første efter hæderen som verdens bedste fodboldspiller i 2014. Heller ikke han leverede, hvad man kunne forvente. Et enkelt mål blev det dog til, da han headede et indlæg fra Gareth Bale i kassen. Ronaldos sæsonmål nummer 34...

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.