Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hillsborough-sag fylder meget før Liverpools trofæjagt

Liverpool spiller en Europa League-kamp i kølvandet på dommen i sagen om Hillsborough-tragedien, hvor 96 døde.

Donetsk: Torsdag aften gæster Liverpool den spanske fodboldklub Villarreal i Europa Leagues semifinaler, men Liverpools mulighed for at vinde et trofæ i denne sæson har ikke fyldt meget op til kampen.

Optakten til opgøret i Spanien er blevet overskygget af en kamp uden for banen, som den engelske traditionsklubs fans har kæmpet gennem 27 år. Og som nu er vundet.

Det skete med tirsdagens dom i Hillsborough-sagen. Her placerede en jury hovedansvaret hos politiet for, at 96 Liverpool-fans døde i forbindelse med FA Cup-semifinalen mod Nottingham Forest i 1989.

Liverpool-fansene blev samtidig frikendt for at have haft et ansvar for, at så mange mennesker blev lukket ind på fodboldstadionet Hillsborough i Sheffield.

Ifølge den spanske avis AS vil Villarreal vise ofrene for Hillsborough-tragedien respekt umiddelbart inden semifinalen.

Den spanske klub har lavet et banner, som før kickoff vil blive foldet ud på den sydlige tribune på Villarreals berømte hjemmebane, El Madrigal.

Banneret vil indeholde ordene fra omkvædet af Liverpools hymne "You'll Never Walk Alone" sammen med nummeret 96, som skal symbolisere de 96 Liverpool-fans, der blev klemt til døde. Selve YNWA-sangen vil også blive spillet på stadion samtidig.

Den tidligere Liverpool-angriber John Aldridge, der spillede for Liverpool fra 1987 til 1989, satte ord på dommen i den lokale avis Liverpool Echo.

- Dommen er helt og aldeles fortjent, det er retfærdighed for ofrene, de overlevende, familierne, for Liverpool-fansene og byen som helhed.

- Det er for mig den største sejr i klubbens historie. Og det har intet at gøre med fodbold, lyder det fra 57-årige Aldridge.

Liverpools største rival, Everton, rettede en hyldest til ofrenes familier, som ifølge naboklubben omsider opnåede retfærdighed.

- Det er den største sejr i fodboldens historie. Må de 96 hvile i fred. Fra os på den anden side af parken, skriver Everton på sin hjemmeside.

Tidligere Liverpool-spillere som danske Jan Mølby, Steven Gerrard, Michael Owen, Jamie Carragher og Kenny Dalglish har også udtrykt lettelse over, hvor ansvaret blev placeret.

I den anden semifinale i Europa League tager Shakhtar Donetsk torsdag aften imod de seneste to års mester i turneringen, Sevilla.

Begge kampe fløjtes i gang klokken 21.05.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.