Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hesselbjerg tæt på VM-finale efter personlig rekord

Ole Hesselbjerg sluttede som nummer 18 i 3000 meter forhindringsløb ved VM i atletik i London.

Ole Hesselbjerg sluttede som nummer 18 samlet i 3000 meter forhindringsløb. Scanpix/Fabrice Coffrini
Ole Hesselbjerg sluttede som nummer 18 samlet i 3000 meter forhindringsløb. Scanpix/Fabrice Coffrini

London. Danske Ole Hesselbjerg leverede en flot præstation ved VM i atletik i London søndag formiddag, men det rakte dog ikke til en plads i finalen i 3000 meter forhindringsløb.

Han satte personlig rekord med tiden 8 minutter og 27,86 sekunder, hvilket rakte til en ottendeplads i heatet og siden en samlet placering som nummer 18 ud af de 45 deltagere.

De 15 bedste avancerede til finalen, og Hesselbjerg var nøjagtigt to sekunder fra Jacob Araptany fra Uganda, der sluttede som nummer 15.

- Jeg er helt klart tilfreds, men det er selvfølgelig lidt bittert, da jeg gerne ville have været i finalen, siger Ole Hesselbjerg til Dansk Atletik Forbunds Facebook-side.

VM-debutanten havde på forhånd ytret ønske om at slå personlig rekord og give alt, hvad han havde.

- Begge dele lykkedes. Man kunne altid have taget nogle andre beslutninger undervejs, men jeg gav alt, hvad jeg havde. Der var ikke mere, siger Ole Hesselbjerg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.