Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er Randers' nye direktør

Michael Gravgaard er ny direktør i Randers FC.
Michael Gravgaard er ny direktør i Randers FC.

Når Randers FC kl. 13.00 afholder pressemøde, er det for at præsentere Michael Gravgaard som sin nye administrerende direktør.

Allerede mandag aften rygtedes det, at den tidligere landsholdsspiller kunne være blandt kandidaterne til jobbet, der blev ledigt, da Randers FC og Hans Peter Rasmussen den 29. december gik hver til sit, fordi de ifølge en pressemeddelelse i fællesskab var kommet frem til beslutningen om, at det var "bedst for begge parter" at afbryde samarbejdet.

Nu kan Berlingske så afsløre, at den tidligere Randers FC-spiller, Michael Gravgaard, vender hjem for at overtage hans job, hvilket en del af medarbejderne i klubben blev informeret om tirsdag formiddag.

Michael Gravgaard spillede for Randers Freja i seks år, inden han i 2002 skiftede til Viborg, hvorfra han i 2005 tog de store spring til først FC København og senere Nantes, hvor han efter et lejeophold i HSV og en alvorlig skade i sin ene tå i 2011 indstillede karrieren efter blandt andet at have spillet 18 landskampe.

Siden har den revisoruddannede Michael Gravgaard fungeret som tv-vært og sportschef på først Canal9 og siden på 6'eren, men skal altså nu for første gang prøve sig af i jobbet som direktør.

Randers FC har været igennem en turbulent tid, efter at den engelske investorgruppe, der siden købte sig ind i FC Nordsjælland, havde været interesseret i at købe klubben. Først sagde sportschef Peter 'PC' Christiansen op og blev chefscout i AGF. Så stoppede direktør Hans Peter Rasmussen. Ole Nielsen kom til som sportschef fra Viborg. Og nu kommer altså Michael Gravgaard til som direktør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.