Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er Danmarks trup til VM i håndbold

Det mandlige danske håndboldlandshold er i øjeblikket i gang med de sidste forberedelser frem mod VM-slutrunden i Qatar, der begynder 15. januar. Søndag har landstræner Gudmundur Gudmundsson så sat navn på de spillere, der rejser med til ørkenstaten.

Og islændingen har faktisk kun sorteret en enkelt spiller fra i forhold til den trup, der de seneste dage har pudset formen af mod Island og Slovenien. Tårnhøje Nikolaj Markussen trak sorteper.

Det betyder samtidig, at Danmark rejser til VM med 17 spillere - kun 16 af disse må dog være skrevet ind til slutrunden på samme tid. Det betyder altså, at der blandt de udvalgte er én, der skal agere reserve, men altså får mulighed for at blive skiftet ind i turneringen.

»Vi har valgt at tage af sted med 17 mand, og det betyder i forhold til den nuværende trup, at Nikolaj Markussen bliver hjemme i Danmark, hvor han som reserve vil holde sig klar, hvis der skulle bliver behov for det,« siger Gudmundur Gudmundsson og uddyber:

»Vi råder over rigtigt mange dygtige spillere, og det er bestemt ikke noget let valg at træffe, når en spiller skal sies fra.«

VM-truppen ser ud som følger:

Målmænd:

Niklas Landin

Jannick Green

Fløje:

Hans Lindberg

Lasse Svan

Anders Eggert

Casper U. Mortensen

Stregspillere:

Henrik Toft Hansen

René Toft Hansen

Jesper Nøddesbo

Bagspillere:

Kasper Søndergaard

Mads Christiansen

Mads Mensah Larsen

Rasmus Lauge Schmidt

Mikkel Hansen

Michael Damgaard

Henrik Møllgaard

Bo Spellerberg

Danmark senere søndag sin sidste testkamp mod Sverige.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.