Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Helsingør-træner efter 1-6-afklapsning: Vi har niveauet

Trods søndagens 1-6 nederlag mener træner Christian Lønstrup stadig, at Helsingør har niveau til Superligaen.

Christian Lønstrups FC Helsingør-mandskab fik ørerne i maskinen i Superligaen søndag. Scanpix/Robert Wengler
Christian Lønstrups FC Helsingør-mandskab fik ørerne i maskinen i Superligaen søndag. Scanpix/Robert Wengler

FC Helsingør tabte søndag eftermiddag med hele 1-6 til OB på udebane i forårets første kamp i Alka Superligaen.

Det store nederlag gør ondt på Helsingørs træner, Christian Lønstrup, men han mener stadig, at holdet trods afklapsning og bundplacering har niveauet til at spille med i landets bedste fodboldrække.

»I efteråret havde vi flere kampe, hvor vi viste, at Helsingør sagtens kan spille med mod de bedste. Sådan som vi spillede søndag, var vi dog tydeligvis ikke gode nok.«

Den store lussing på Fyn kom som et chok for Lønstrup, der synes, at holdet har haft en god opstart til sæsonen.

»Jeg havde ikke set den komme, og jeg har ondt af spillerne. Spillerne var efter OB på mange områder, og vi manglede meget i både fart og fysik,« siger Lønstrup.

Der er en ny dag i morgen, selv om det er hårdt lige nu. Jeg så flere positive elementer, siger han.

Helsingør havde før søndagens kamp blot scoret 15 mål i 19 kampe. I et forsøg på at ændre dette hentede klubben i januar brasilianeren Douglas.

Douglas er en stor angriber på 188 centimeter, og selv om han ikke scorede mod OB, var Christian Lønstrup overvejende positivt stemt efter angriberens indsats i superligadebuten.

»Det var lidt en blandet omgang, men han gav os dynamik i luftspillet. Han er hentet ind som vores targetman, og han skal hjælpe os i vores opspil,« siger Lønstrup.

Lønstrup påpeger, at Douglas skal bruge noget tilpasningstid.

»Douglas skal lære sproget, og så kan han blive en gevinst for os. «'FC Helsingør indtager efter kæmpenederlaget en 13.-plads med 16 point for 20 kampe. Kun Randers FC ligger under.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.