Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Helsingør-træner vil fortsætte med at rotere i angrebet

Helsingør-træner Christian Lønstrup leder stadig efter sin primære angrebskonstellation.

Tobias Christensen havde fået pladsen fra start i Helsingørs angreb. Scanpix/Lars Møller
Tobias Christensen havde fået pladsen fra start i Helsingørs angreb. Scanpix/Lars Møller

Farum. Helsingørs offensiv var igen ændret, da Helsingør søndag ved middagstid tabte 1-2 hjemme mod Sønderjyske i Alka Superligaen.

Klejne Tobias Christensen havde fået chancen fra start i Helsingørs angreb, hvor Nicolas Mortensen og Douglas, som startede i nulløsningen mod Randers i onsdags, var henvist til bænken.

Helsingør-træner Christian Lønstrup forsvarer sit valg af igen at ændre på angrebspositionerne, men det irriterer ham, at hans hold ikke er skarpt nok foran mål.

- Jeg ændrer holdet for at finde den rigtige formation og konstellation i offensiven. Det handler ikke om at fravælge nogle spillere, siger Christian Lønstrup.

- Jeg prøver at forudse, hvordan kampen udvikler sig, og i onsdags gav det mening med de to andre. I dag ville vi have bolden meget, så det gav mening at have flere teknikere på banen, siger Christian Lønstrup.

Helsingør-træneren indrømmer også, at det ikke er dagsformen, der er afgørende for hvilke spillere, han vælger.

- Det gav ikke mening for os at starte med Nicolas og Douglas, når vi skal spille bolden langs jorden på en god bane, siger Christian Lønstrup.

Helsingør fik scoret takket være et komisk selvmål af Christian Jakobsen, og det irriterer Christian Lønstrup, at hans hold ikke mere farligt foran mål.

- Vi var i kontrol, men vi havde store problemer med at sparke bolden ind, når vi nærmede os Sønderjyskes målfelt, siger Christian Lønstrup.

- Nu har jeg prøvet flere spillere i angrebet, og nu har jeg set de forskellige spillere an. Jeg bliver nødt til at være skarp i forhold til, hvem jeg skal bruge, når vi skal spille i slutspillet, siger Christian Lønstrup.

Helsingør har i sæsonens 24 kampe scoret 18 mål. Næste test for ligaens bundhold er mod FC København på udebane.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.