Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Held i uheld

De mindste marginaler kan få betydning i fodbold. Det havde de i Dublin i tirsdags, og det har de nu på FIFAs rangliste. Foto: Paul Faith
De mindste marginaler kan få betydning i fodbold. Det havde de i Dublin i tirsdags, og det har de nu på FIFAs rangliste. Foto: Paul Faith

Fodbold er som bekendt et spil, hvor de mindste marginaler kan få den største betydning. Det gjaldt i Dublin i tirsdags, hvor Daryl Murphy var få centimeter fra at bringe irerne foran 2-0, da han midtvejs i første halvleg styrede Cyrus Christies indlæg tæt forbi stolpen. Få minutter senere udlignede Andreas Christensen, og resten er historie.

Marginalerne findes også på FIFAs rangliste, der afgør seedningerne til næste års VM i Rusland. Og her er det danskerne, der er på de uheldiges hold.

Danmark rangerer som nummer 19 i verden takket være de 1.001 point, landsholdet har indsamlet gennem de seneste fire år. Listens nummer 18, Kroatien, står noteret for 1.013 point. Kroaternes placering sikrer dem den sidste plads i VM-slutrundens gunstige, andet seedningslag, mens danskerne må nøjes med at være det højest rangerede mandskab i tredje seedningslag – kun to hold fra hver gruppe går videre til 1/8-finalerne.

Havde Åge Hareides landshold bare besejret Rumænien, der udlignede to minutter før tid, i Parken i den sidste ordinære kvalifikationskamp, ville Danmark og Kroatien have byttet plads på FIFAs rangliste. Også en newzealandsk sejr over Peru – der nu er at finde i VMs andet seedningslag – i onsdagens playoffmøde havde udløst en dansk »oprykning« til det finere andet lag.

Betydningen er ikke uvæsentlig. Som seedet i andet lag havde Danmark undgået lande som Spanien, England, Colombia og Uruguay og i stedet fået fornøjelsen af mere overkommelige tredjeseedede mandskaber som Iran, Tunesien og Island. Men nu er danskerne i en situation, hvor de kan løbe ind i nogle meget hårde puljefællesskaber: Brasilien, England og Nigeria – eller hvad med Argentina, Spanien og Japan?

Spørgsmålet er imidlertid, om dette nødvendigvis er en ulempe for Hareides tropper.

Nordmandens første 20 måneder som landstræner har været omskiftelige. I begyndelsen gik det temmelig godt, så gik det rigtig skidt, og nu er alting fryd og gammen. Landsholdet har spillet forskellige formationer, og spillestilen har varieret alt efter modstanderen. Men hele vejen har det været kendetegnende, at Danmark har stået bedst til de hold, der har turdet spille fremad uden megen fokus på truslen fra det dybe danske spil.

Dette var tilfældet i udekampene i Armenien og Irland, mod Bulgarien til Kirin Cup og i hjemmekampen mod Polen i Parken i september. Omvendt har man haft problemer mod hold, der ikke var interesseret i andet end at lukke af og lukke ned. Jo mere danskerne har bolden, jo ufarligere er de. Det viser fire eksempler fra den forgangne kvalifikationsturnering: Polen ude (2-3 og 60 procents boldbesiddelse), Montenegro hjemme (0-1 og 68 procents boldbesiddelse), Rumænien (1-1 og 64 procents boldbesiddelse) og Irland hjemme (0-0 og 68 procents boldbesiddelse).

Hvor Morten Olsens landshold altid forsøgte at opnå spilmæssig dominans, er Åge Hareides landshold bedst i de kampe, der skvulper frem og tilbage. Ingen inkarnerer denne forandring stærkere end Christian Eriksen, øjeblikkets store helt. Hattrick­skytten fra Dublin har scoret 15 mål og leveret 6 assists i 18 kampe under Hareide.

Det er dette ligefremme, giftige, chance­skabende og frem for alt pragmatiske mandskab, vi sender til Rusland om 200 dage. En lang periode, der skal bruges til at udbedre de svagheder, som også findes, og ruste de yngste til den enorme følelsesmæssige oplevelse, en slutrunde er.

Det er oplagt, at det danske landshold skal blive bedre til at åbne et etableret forsvar. De fleste af nationerne fra fjerde lag må forventes at ville holde på det, de har, af frygt for at blotte sig. Serbien har ikke medvirket ved en slutrunde siden VM-debuten for otte år siden. Sidst Marokko var til et verdensmesterskab, var i 1998. Saudi-Arabien har ikke været med siden 2006, mens Panama er debutant.

Her er der næppe nogen chance for, at modstanderen forblændet af egne offensive kvaliteter lader sig snigløbe. I stedet er det overvejende sandsynligt, at gruppens svageste landshold har læst på lektien og noteret sig, at Danmark har scoret hele 25 mål i 12 kvalkampe, og at variationen i scoringerne har været stor.

Et forberedelsesforløb frem til en slutrunde er altid en holdtaktisk finpudsning såvel som en mental øvelse. Med andre ord: Det gælder om både at stille skarpt på det, man er mindre god til, og det man er næsten sikker på vil fungere. Uden det første vil man ankomme til VM med et sårbart mandskab, uden det sidste vil man stille op uden troen på sig selv.

Derfor må Dansk Boldspil-Union og landstræner Hareide gå på to ben, når man finder modstandere til de to testkampe i marts og de mindst to kampe i slutningen af maj eller begyndelsen af juni umiddelbart før VM.

Lad os få to åbne hold, og to lukkede. To nationer, der gerne vil have bolden, men som kan overspilles, og to nationer, der står kompakt og har fart.

Til den første kategori hører Holland og Chile, til den sidste hører Wales og Slovakiet. En kvartet, der befinder sig i top 25 på FIFAs verdensrangliste, men vel at mærke ikke skal til VM i Rusland. Alle fire har i øvrigt fortsat god plads i 2018-kalenderen.

En anden mulighed er selvfølgelig at vente til efter den store lodtrækning i Kongrespaladset i Kreml 1. december og først da finde en lille håndfuld modstandere, der spejler næste sommers udfordringer. Uanset hvad kan slutrunden meget vel føre mere med sig – det viser historien. De fire gange, Danmark tidligere har medvirket ved et VM, har man formået at kvalificere sig til det efterfølgende EM.

Asker Hedegaard Boye er Berlingskes sportskommentator

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.