Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hattrick i anden halvleg sikrer AGF sejren i Hobro

AGF genfandt sine offensive dyder, da Tobias Sana sparkede sig til et hattrick i sejren over Hobro.

Hobro kom foran mod AGF, men det rakte ikke til point. Scanpix/Henning Bagger
Hobro kom foran mod AGF, men det rakte ikke til point. Scanpix/Henning Bagger

Hobro. Søndag genfandt AGF sine offensive dyder, da gæsterne vandt med 3-1 ude mod Hobro IK på DS Arena.

Her stod Tobias Sana for tre mål, i en kamp hvor aarhusianerne viste gode offensive takter gennem anden halvleg.

Efter pausen spillede AGF sig i højere grad til chancer, end klubben ellers har gjort gennem foråret.

Kombineret med cheftræner David Nielsens stærkt opbyggede defensiv blev det til tre vigtige point i den tætte nedrykningspulje 1.

Gæsterne fra Aarhus havde gennem de første 45 minutter svært ved at spille sig helt ind omkring målmand Jesper Rask, mens Hobro oftere gjorde sig farlig i modstanderens lille felt.

Hen mod pausen pressede Hobro mere på, og det gav pote.

I 45. minut bragede Hobro-kanten Emmanuel Sabbi nemlig et langskud op i hjørnet, så Aleksander Jovanovic ikke havde en chance i AGF-målet.

AGF kom dog igen efter indkasseringen i anden halvleg. 40 sekunder efter pausen krøllede angriber Tobias Sana bolden op i selv samme hjørne og udlignede til 1-1.

Det var også ham, der var hovedpersonen 20 minutter senere.

Her begik Hobro-midtbanespilleren Jonas Brix-Damborg straffespark på Tobias Sana, hvorefter svenskeren selv gjorde det til 2-1 fra straffesparkspletten.

Kort før tid var Sana igen på spil, da han blev spillet fri af Mustapha Bundu og sikrede sit hattrick fra en snæver vinkel.

Det er første gang siden 10. december i fjor, at AGF scorer mere end ét mål i en ligakamp. Her spillede Aarhus-klubben 2-2 på Brøndby Stadion.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.