Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hareide roser dansk offensiv efter storsejr

Landstræner Åge Hareide var lettet over at slutte af med en storsejr over Bulgarien ved Kirin Cup i Japan.

Det danske fodboldlandshold vandt tirsdag formiddag dansk tid 4-0 over Bulgarien i træningsturneringen Kirin Cup i Japan.

AGF-angriberen Morten "Duncan" Rasmussen scorede det første danske mål, mens Christian Eriksen lavede de tre sidste.

Det var landstræner Åge Hareide godt tilfreds med, efter at holdet havde tabt den første landskamp ved Kirin Cup mod Bosnien efter straffesparkskonkurrence.

- Vi kom frem til mange muligheder, og det var rigtigt fint at se, siger Hareide til Kanal 5.

Nordmanden roste især hattrick-helten Christian Eriksen, men fremhævede også William Kvist, som havde fået chancen fra start i stedet for Thomas Delaney på den centrale midtbane.

- William har masser af erfaring, og det er vigtigt, for vi har mange unge på holdet, siger Hareide.

Også Viktor Fischer fik rosende ord med på vejen, da den kommende Middlesbrough-angriber var med i opspillet til flere af de danske mål.

- Viktor har haft en fantastisk fin rejse her i Japan, og det er jeg glad for. Han har gjort et godt stykke arbejde, han har absolut grebet sin chance, mener Hareide.

Fem minutter før pausen lagde Kvist en fræk stikning fra kanten af feltet til Fischer, der skærmede bolden godt af og fra baglinjen afleverede til "Duncan", som fra et par meters afstand sendte den op i nettaget.

- Det var dejligt, at vi kunne revanchere os efter den dårlige anden halvleg, vi spillede mod Bosnien, siger "Duncan" til Kanal 5.

Eriksen sprudlede i anden halvleg og lavede for første gang i landsholdskarrieren tre mål i samme landskamp. Tottenham-spilleren er nu oppe på ni mål i 61 A-landskampe.

Med sejren opnåede Danmark en bronzemedalje ved Kirin Cup.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.