Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hareide regner med Bendtner-topform om et par måneder

Nicklas Bendtner er i spil til efterårets landskampe, hvis han fortsætter sin fornuftige periode i Rosenborg.

Nicklas Bendtner har scoret fire mål i ti kampe i Norges bedste række i denne sæson. Scanpix/Ned Alley
Nicklas Bendtner har scoret fire mål i ti kampe i Norges bedste række i denne sæson. Scanpix/Ned Alley

Den danske angriber Nicklas Bendtner var ikke at finde i den trup, som landstræner Åge Hareide udtog tirsdag til testkampen mod Tyskland og VM-kvalifikationskampen mod Kasakhstan i juni.

Men når nordmanden igen til efteråret skal udtage det danske landshold, kan Rosenborg-angriberen godt være blandt de navne, som Hareide remser op.

Til den tid vil han forhåbentlig være i topform, siger Åge Hareide.

- Hvis man kigger på niveauet i den norske liga og på Bendtners lange fravær, så behøver han mere tid for at kunne komme på landsholdet.

- Jeg tror ikke, vi får ham op i fulde omdrejninger, før han begynder at spille internationale kampe for Rosenborg i juli, hvor de skal forsøge at kvalificere sig til Champions League. Der får vi en bedre indikation på, hvor han er, siger Hareide.

Bendtner har lavet fire mål i sine første ti ligakampe for Rosenborg.

Landstræneren var så sent som i weekenden i Trondheim for at besigtige ham på stadion, da Rosenborg - Hareides eksklub - fejrede 100 års jubilæum med en kamp mod Lilleström.

- Bendtner har leveret godt for Rosenborg, og de er også meget godt tilfredse. Jeg så ham i lørdags i Norge. Der kiggede jeg på ham og Mike Jensen. Bendtner lavede en kasse igen og var god, siger Hareide.

Bendtner optrådte senest på det danske landshold i november 2015. Han har lavet 29 mål i 74 landskampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.