Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hareide overrasker inden landskamp: Skifter to FCK-spillere ind - og en ud

Det danske fodboldlandshold er i Japan for at deltage i Kirin Cup. Første kamp er på Toyota Stadium i Toyota City fredag d. 3 juni 2016. Danmark - Bosnien-Hercegovina. Danmark taber kampen efter straffesparkskonkurrence. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2016)
Det danske fodboldlandshold er i Japan for at deltage i Kirin Cup. Første kamp er på Toyota Stadium i Toyota City fredag d. 3 juni 2016. Danmark - Bosnien-Hercegovina. Danmark taber kampen efter straffesparkskonkurrence. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2016)

På mandagens pressemøde fortalte landstræner Åge Hareide, at han ikke havde tænkt sig at ændre på den startopstilling, han brugte mod Bosnien i fredags, men her en time før kampen står det klart, at han i sidste øjeblik har valgt alligevel at skifte ud på to pladser.

Ud går Thomas Delaney og Henrik Dalsgaard. Ind kommer de to FC København-spillere William Kvist og Peter Ankersen.

Thomas Delaney blev fra Åge Hareides start udråbt som en nøglespiller for landsholdet, men mod Bosnien blev han taget ud i pausen, og nu bliver han helt erstattet af William Kvist på den defensive midtbaneposition. Det er stadig uklart, om det også betyder, at William Kvist får anførerbindet fra Simon Kjær, der havde det til låns, da Kvist startede på bænken mod Bosnien.

Henrik Dalsgaard har hidtil være Åge Hareides foretrukne på højre wingback, men nu får altså FC Københavns Peter Ankersen chancen for at vise sig frem. Peter Ankersen har set skarp ud til træning, hvor der har været godt tryk på højrebenet.

Det er ikke bare på banen, der er skiftet rundt, også vejret har været omskifteligt, og tirsdag eftermiddag i Osaka - morgen i Danmark - er det overskyet efter at have regnet hele morgenen og formiddagen.

Sådan stiller Danmark op: Kasper Schmeichel - Simon Kjær, Andreas Christensen, Jannik Vestergaard - Peter Ankersen, Pierre Emil Højbjerg, William Kvist, Christian Eriksen, Riza Durmisi - Viktor Fischer, Morten Duncan Rasmussen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.