Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hareide og Kjær: Irland knækker ved dansk scoring

VM-billetten er så godt som sikret, hvis Danmark scorer først i tirsdagens playoffkamp i Dublin, mener Hareide.

»Det vil være nok for os, hvis vi scorer derovre, for de scorer ikke to mål så ofte,« siger Åge Hareide.
»Det vil være nok for os, hvis vi scorer derovre, for de scorer ikke to mål så ofte,« siger Åge Hareide.

Hvis Danmark kommer foran 1-0 i tirsdagens playoffkamp i Irland, er VM-billetten så godt som sikret.

I så fald det kræve en irsk sejr og derfor mindst to irske scoringer og det har landstræner Åge Hareide og anfører Simon Kjær svært ved at forestille sig ske efter at have været vidne til en tam irsk offensiv i 0-0-kampen i Parken i lørdags.

»Det vil være nok for os, hvis vi scorer derovre, for de scorer ikke to mål så ofte,« siger Åge Hareide.

»Det har Martin O'Neill (Irlands landstræner, red.) også sagt, og jeg ved, at han har det i baghovedet. Irland har ikke produceret mange målchancer i nogen af de kampe, som jeg har set.«

»Det har en meget stor betydning, at vi ved, at det formentlig er nok, hvis vi scorer. Det vidste vi ikke inden den første kamp, for så kunne de bare have gået op og scoret til 1-1, og så havde det været en helt anden situation.«

»Nu skal vi score et mål, og det ved vi, at vi er i stand til at gøre. Det er vores styrke. Laver vi et mål, så kan vi næsten med garanti sige, at vi kommer til VM,« siger Åge Hareide.

Gentager kampbilledet sig fra den første kamp med et boldbesiddende dansk hold over for et meget defensivt irsk hold, skal det ene forløsende mål nok komme, siger Simon Kjær.

»Vi ville selvfølgelig gerne have haft mere ud af den første kamp, men vi står i en situation, hvor et mål kan blive rigtig, rigtig vigtigt.«

»Hvis vi scorer, skal de frem og jagte en scoring, og så kommer vi til at få endnu mere plads, og det er de ikke så glade for.«

»Det gør, at vi kan tage det lidt roligt og ikke begynde at stresse for meget over det. Vi skal nok få vores chancer igen, vi skal bare sparke dem ind,« siger Simon Kjær.

Ender de to gange 45 minutter igen uden mål går kampen i forlænget spilletid og siden i straffesparkskonkurrence, hvis der stadig ikke er scoret.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.