Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hareide frygter mentalt nedbrud inden Kasakhstan-kamp

Først på søndag vil Åge Hareide fokusere på taktikken forud for Danmarks testkamp mod Tyskland i Brøndby.

Det danske fodboldlandshold indleder i dag mandag d. 29. maj 2017 samlingen forud for venskabskampen mod Tyskland 6. juni og VM-kvalifikationskampen 10. juni mod Kasakhstan i Brøndby
Det danske fodboldlandshold indleder i dag mandag d. 29. maj 2017 samlingen forud for venskabskampen mod Tyskland 6. juni og VM-kvalifikationskampen 10. juni mod Kasakhstan i Brøndby

Fodboldlandstræner Åge Hareide bød mandag velkommen til første træning i en samling, der først kulminerer om 12 dage, når Danmark lørdag den 10. juni møder Kasakhstan i en vigtig VM-kvalifikationskamp.

Der er smidt et par fridage ind i løbet af denne uge - onsdag og lørdag, og fra søndag intensiveres forberedelserne frem mod testkampen mod Tyskland på Brøndby Stadion 6. juni.

»Vi har fokus på at være os selv mest muligt, selv om vi i Tyskland møder et meget, meget stærkt hold. Det eneste, jeg er bange for, er, at vi skal gå mentalt ned i forhold til kampen mod Kasakhstan,« siger Åge Hareide.

»Det har været en meget lang sæson for spillerne, og der er mange trætte hoveder, så det bliver godt at vække dem med en god modstander som Tyskland,« tilføjer Hareide.

Hans trup er endnu ikke komplet, og derfor venter han til på søndag med at bringe taktik ind som fokuspunkt.

»I de første dage gælder det primært om at holde udlandsprofferne i gang, da nogle af dem sluttede sæsonen for noget tid siden. Og så skal vi blive bekendte med hinanden og være sammen.«

En del spillere var ikke i lejren mandag, de støder til i løbet af ugen.

»Det bliver først fra på søndag, når alle er samlet, at vi tager hul på det taktiske og forbereder os på kampen mod Tyskland.«

»Så handler det om at spille holdet sammen, da det er de 11 bedste, der skal spille mod Tyskland,« siger landstræneren.

Hvad glæder du dig mest til at se ved de kommende træninger?

»Vi kender jo de fleste af spillerne godt, men nu er Frederik Sørensen og Lukas Lerager kommet ind som nye spillere, så det bliver fint at se dem an både på træningsbanen og som personer,« siger Hareide.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.