Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hareide efterlyser positiv debat om landsholdet

Danskerne bruger for meget tid på at diskutere negative end positive ting omkring landsholdet, mener Hareide.

Danskerne bruger for meget tid på at diskutere negative end positive ting omkring landsholdet, mener Hareide.
Danskerne bruger for meget tid på at diskutere negative end positive ting omkring landsholdet, mener Hareide.

Fodboldlandstræner Åge Hareide er træt af at snakke om skader eller om spillere, der ikke kommer med til VM i fodbold.

I stedet efterlyser han historier og en fodbolddebat, der skal kaste et mere positivt syn på den kommende VM-deltagelse.

Det siger han, efter blandt andet at have brugte flere presseseancer på at besvare kritikken fra de VM-frasorterede spillere Daniel Wass og Andreas Bjelland. Det har ifølge Hareide givet anledning til en alt for negativ debat.

»Det er mærkeligt, at aviserne skriver, hvorfor jeg ikke bruger Andreas Christensen, som spiller i Chelsea, i stedet for Andreas Bjelland fra Brentford. Nu er det modsat. Hvorfor er Bjelland ikke med, han var så god der og der?«

»Det vender i vinden. Det, som passer ind, bliver skrevet. Alle vil have sin mening frem. Hvis jeg havde været på sociale medier, så havde jeg sikkert været helt rundtosset.«

»Der er mest klik på negative ting i medierne og ikke positive, og det undrer mig altså,« siger Åge Hareide.

Han mener, at man som dansk fodboldfan eller sportsjournalist har masser at glæde sig over i den kommende tid.

»Vi må rette blikket mod det positive. Vi har en kamp mod Mexico, og tænk hvis journalister skriver om fodbold i stedet for skader eller utilfredse folk«.

»Det er muligt, at utilfredshed giver et stort salg i Danmark, men jeg er glad for, at vi er til VM. Det kan vi glæde os over,« siger Hareide.

Han giver selv et eksempel på en positiv begivenhed, der ifølge nordmanden godt kunne tåle mere opmærksomhed.

»Tirsdag var der mange folk for at kigge på os, og det var positivt. Tilskuerne er glade, de har deres børn med, og spillerne håndterer det på en fantastisk måde og tager sig tid til dem og skriver autografer.«

»Det gjorde de også til de fremmødte i Aalborg efter træningen (i marts, red.), selv om det var pissekoldt.«

»Pione Sisto brugte halvdelen af tirsdag eftermiddag på at skrive autografer. Han skrev en til alle, og han tog billeder med alle. Det var fantastisk, at han gjorde det. Han blev 25 minutter ekstra,« siger Åge Hareide.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.