Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hård vind koster OL-skiløberne endnu en aflysning

Kvindernes slalom er udsat til fredag. Foreløbig er det kun lykkedes at gennemføre én skikonkurrence ved OL.

En stab af hjælpere måtte pille porte og barrierer ned, da det stod klart, at der ikke blev noget skiløb i Yongpyong onsdag. Scanpix/Fabrice Coffrini
En stab af hjælpere måtte pille porte og barrierer ned, da det stod klart, at der ikke blev noget skiløb i Yongpyong onsdag. Scanpix/Fabrice Coffrini

Det sydkoreanske vintervejr fortsætter med at give OL-arrangørerne hovedpine.

Natten til onsdag dansk tid er kvindernes slalom blevet aflyst som følge af hård blæst over skiområdet Yongpyong.

Superstjernen Mikaela Shiffrin og hendes rivaler må nu vente til fredag på at få fordelt de prestigefyldte medaljer - hvis vejret altså arter sig til den tid.

At det endte med en aflysning kommer ikke som det store chok, for vejrmeldingerne for onsdag var ikke opmuntrende.

Løbsdirektør Atle Skårdal og hans folk udsatte starten flere gange, inden man til sidst helt måtte opgive at gennemføre løbet.

Det er tredje gang under legene, at et alpint skiløb er blevet aflyst. Foreløbig er det kun lykkedes at gennemføre mændenes kombinationskonkurrence, og det var endda i en amputeret udgave med et forkortet styrtløb.

At vejrforholdene giver anledning til ændringer i OL-programmet er dog ikke usædvanligt.

Derfor tager arrangørerne foreløbig aflysningerne roligt og påpeger, at der fortsat er mange konkurrencedage til at indhente det forsømte.

»Hvis det fortsætter med at blæse i de næste 15 dage, kan det blive et problem, men på nuværende tidspunkt er det helt ok,« siger IOC-talsmand Mark Adams ifølge Reuters.

»FIS (Det Internationale Skiforbund, red.) er vant til forstyrrelser med vind eller for meget eller for lidt sne,« siger han.

Med onsdagens aflysning må de kvindelige skiløbere vente mindst et døgn mere på endelig at få taget hul på OL-programmet.

Næste mulighed er torsdagens storslalom, som allerede er blevet udskudt én gang.

Samme dag forsøger mændene at få afviklet deres styrtløb, som egentlig skulle have åbnet skiprogrammet i søndags.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.