Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hansen og Bødker assisterer i San Joses ottende sejr i træk

Jannik Hansen kom på pointtavlen for fjerde kamp i træk, da San Jose Sharks vandt over Chicago Blackhawks.

San Jose Sharks vandt for ottende kamp i træk, da holdet på udebane slog Chicago Blackhawks natten til tirsdag. Scanpix/Andrew Villa/arkiv
San Jose Sharks vandt for ottende kamp i træk, da holdet på udebane slog Chicago Blackhawks natten til tirsdag. Scanpix/Andrew Villa/arkiv

San Jose Sharks fortsætter kursen mod slutspillet i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Natten til tirsdag slog holdet således Chicago Blackhawks 4-3 i en kamp, der måtte afgøres på straffeslag.

San Jose Sharks havde to danskere på isen i skikkelse af Jannik Hansen og Mikkel Bødker, og begge markerede sig positivt i kampen med vigtige assister.

Jannik Hansen var første mand i centrum, da han ni minutter inde i første periode rundede tre modstandere på vej mod mål og fandt Marcus Sörensen i fri position.

Herefter kunne svenskeren sende pucken i nettet til 1-0 til San Jose.

Det var fjerde kamp i træk, at Jannik Hansen kom på pointtavlen.

Chicago fik dog både udlignet og bragt sig foran i samme periode.

Ved stillingen 1-2 langt inde i anden periode var det så Mikkel Bødker, der var med til at bringe balance i regnskabet.

Det skete, da han opfangede pucken i egen forsvarszone, hvorefter han sendte Evander Kane afsted på kontra mod Chicagos mål. Kane holdt hovedet koldt og sendte pucken i nettet til 2-2.

I tredje periode scorede begge hold en enkelt gang, og da der ikke blev scoret i overtiden, måtte kampen afgøres på straffeslag.

Her viste udeholdets skytter størst målinstinkt, og Kevin Labanc satte den afgørende puck i mål.

Det er ottende kamp i træk, at San Jose Sharks forlader isen som vinder. Holdet ligger i øjeblikket nummer to i Pacific Division.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.