Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hans Lindberg har fortsat ja-hatten på

Hans Lindberg ville se det positive i et point mod Tyskland, men der var en enkelt ting, han var utilfreds med.

De kalder ham Hans Majestæt, men efter bare et enkelt point mod de tyskere, han kender så godt fra HSV Hamburg, havde Hans Lindberg skiftet sin normale kongekrone ud med en af de kendte ja-hatte. Dem, hvor man lige kigger forbi to skuffende uafgjorte resultater og i stedet forsøger at finde de gode historier frem.

»Vi halter efter i store dele af kampen, og vi kommer tilbage til sidst. Det kunne ligeså godt have været et nederlag, så et point er fint i sådan en sammenhæng. Og skal man tage noget positivt med, er vi stadig ubesejrede,« siger Hans Lindberg.

Har I ikke lidt for meget ja-hat på?

»Nej. Men hvad skal vi gøre? Vi har prøvet sådan noget før i de her turneringer. Vi ved, at det er en lang turnering, og at der kommer kampe, hvor vi kan rette op på det igen. Det gør der allerede torsdag, og det vil vi prøve at gøre der.«

Skal I ikke snart til at ramme en toppræstation for at få noget selvtillid ind i holdet?

»Vi ved godt, at det her er nogle skridt fra vores topniveau. Det har vi heldigvis noget tid til at ramme. Hvad skal vi gøre? Det handler om at forberede os godt på Rusland, og så er det videre i teksten.«

Hvad betyder det, at I ikke længere selv kan afgøre førstepladsen?

»Det er ærgerligt, men sådan har turneringen udviklet sig, og det er det point, vi smider mod Argentina, der betyder, at vi ikke længere selv kan afgøre det. Desværre.«

»Vi ved, at det ikke er det bedste udgangspunkt ikke at blive nummer et i puljen, men hvis vi så spiller bedre og rammer et højere niveau, kan det være ligegyldigt i knald-eller-fald-kampene. Nu har vi to kampe i gruppen til at skaffe os et godt udgangspunkt. Jeg håber, vi finder bedre spil frem. Vi kan blive bedre i forsvaret, og vi kan blive bedre i vores andenfase. Vi mangler noget tempo.«

Det snakkede I jo også om efter Argentina-kampen...

»Ja, det hurtige spil, som vi har været kendt for, mangler vi. Og det er måske også det, der gør, at vi ikke rigtig kommer ud over kanterne. Svan har to afslutninger fra fløjen, og jeg har en. Vi snakkede før kampen om, at tyskerne står meget kompakt, og der er meget plads over kanterne. At der så ikke bliver kigget derud overhovedet, er ærgerligt. Det kan måske være en af forklaringerne på, at vi mangler noget tempo,« siger Lindberg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.