Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hans-Kristian Vittinghus ryger hurtigt ud i Indien

Den danske herresingle tabte i første runde ved India Open, mens Mathias Boe og Carsten Mogensen kom videre.

Mathias Boe og Carsten Mogensen er videre i Indien. Scanpix/Mahmoud Khaled/arkiv
Mathias Boe og Carsten Mogensen er videre i Indien. Scanpix/Mahmoud Khaled/arkiv

Det blev kun til en enkelt kamp for badmintonspilleren Hans-Kristian Vittinghus ved India Open i New Delhi.

Den danske herresingle tabte onsdag i første runde med 14-21, 18-21 til inderen Parupalli Kashyap i en kamp, der varede i 43 minutter.

Mathias Boe og Carsten Mogensen gjorde til gengæld kort proces, da de var i aktion i første runde.

Herredoublen behøvede kun 22 minutter, før de havde besejret malaysierne Phillip Chew og Ryan Chew.

Sætcifrene blev 21-15, 21-4 i dansk favør.

Tidligere onsdag tabte Kasper Antonsen og Niclas Nøhr 13-21, 16-21 til topseedede Marcus Fernaldi Gideon og Kevin Sanjaya Sukamuljo fra Indonesien.

I mixeddouble gik femteseedede Mathias Christiansen og Christinna Pedersen videre med en sejr på 21-18, 21-14 over kineserne Wang Zekang og Feng Xueying.

I herresingle røg Rasmus Gemke ud, da han tabte 16-21, 15-21 til tredjeseedede Chou Tien Chen fra Taiwan.

Også Emil Holst er ude efter et nederlag på 15-21, 17-21 til malaysieren Iskandar Zulkarnain.

I damesingle spillede Line Kjærsfeldt sig videre med en sejr på 21-12, 21-14 over Reshma Karkhik fra Indien.

Til gengæld røg Amalie Hertz, Sofie Holmboe Dahl og Natalia Koch Rohde ud i første runde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.