Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Halvanden million danskere så kvindernes EM-finale

Ikke siden mændenes VM-finale i 2014 har der været så mange seere til en fodboldkamp, oplyser DR.

Næsten halvanden million danskere så med, da kvindelandsholdet søndag spillede EM-finale.
Næsten halvanden million danskere så med, da kvindelandsholdet søndag spillede EM-finale.

De danske fodboldkvinders EM-finalekamp mod Holland søndag ender med at blive den mest sete fodboldkamp på tv siden mændenes VM-finale 2014.

Det oplyser medieforsker Jakob Vikær Hansen, DR.

Samlet så 1.469.000 med, da Danmark tabte med 2-4 mod Holland i den hollandske by Enschede.

»Det er imponerende flotte seertal,« siger Jakob Vikær Hansen.

Til sammenligning så i snit 1.009.000 personer med, da Danmark torsdag spillede sig i finalen med en sejr på straffespark over Østrig.

EM-finalen blev vist på både DR og TV2, og det har medvirket til de høje seertal, siger medieforskeren.

»De høje seertal skyldes selvfølgelig landsholdets flotte resultater, men også at finalen blev transmitteret på en hovedkanal,« siger han.

EM-finalen er den mest sete danske fodboldlandskamp blandt både mænd og kvinder siden 2012, hvor mændene deltog ved EM, oplyser DR.

Kun Badehotellet, X Factor og håndboldherrernes deltagelse ved VM-slutrunden i Frankrig har nået lignende seertal i 2017, siger Jakob Vikær Hansen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.