Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Halep før fjerde grand slam-finale: Jeg er ikke presset

Simona Halep har tabt tre grand slam-finaler. Lørdag får hun endnu en chance for at vinde French Open.

Simona Halep har to gange tabt en finale i French Open. Lørdag får hun en ny chance for at vinde den prestigefyldte turnering, når hun møder Sloane Stephens. Gonzalo Fuentes/Reuters
Simona Halep har to gange tabt en finale i French Open. Lørdag får hun en ny chance for at vinde den prestigefyldte turnering, når hun møder Sloane Stephens. Gonzalo Fuentes/Reuters

Tre grand slam-finaler, tre nederlag. Sådan lyder den lidt nedslående statistik for den rumænske tennisstjerne Simona Halep, der fortsat mangler at få en af sportens mest eftertragtede pokaler med hjem på præmiehylden.

Tidligere på året tabte hun finalen i Australian Open til Caroline Wozniacki, og i både 2014 og 2017 endte slutkampen i French Open med et Halep-nederlag.

Lørdag eftermiddag har hun chancen igen i sin tredje finale på gruset i Paris, hvor hun møder Sloane Stephens.

Halep afviser dog, at hun er under et særligt pres for endelig at tage en grand slam-titel efter de tre finaleskuffelser.

- Jeg ved ikke, hvem der siger, at jeg føler mig presset. I hvert fald ikke mig. Jeg føler mig ikke presset, siger Halep ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efter semifinalesejren over Garbiñe Muguruza er der lagt op til en ny vanskelig opgave mod Stephens.

Amerikaneren var godt nok "kun" nummer ti på verdensranglisten inden turneringen. Men det er mindre end et år siden, hun vandt sin første grand slam-turnering med sejren i US Open.

- Det er en stor udfordring. Jeg har en stor mulighed for at vinde den turnering, jeg har drømt om. Det betyder ikke, at det kommer til at ske. Jeg må bare spille, som jeg gjorde mod Muguruza, siger Simona Halep.

- Vi må se, hvad der sker, men jeg vil bare spille med et smil på læben, lyder det fra verdensetteren, der kan tanke yderligere selvtillid med et kig på statistikken, der siger fem sejre i syv indbyrdes kampe mod Stephens.

- Det vil jeg ikke tænke på, for det er en ny kamp og en ny situation. Vi er begge klar til at give alt, hvad vi har, siger hun.

Kvindernes French Open-finale begynder klokken 15.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.