Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Halep er igen tæt på at kunne kalde sig verdens bedste

Rumænske Simona Halep kan med en finalesejr i Cincinatti kalde sig verdens bedste. Plísková missede finalen.

Cincinnati. Den rumænske tennisstjerne Simona Halep var overlegen i sin semifinale i WTA-turneringen i Cincinnati, hvor hun slog amerikanske Sloane Stephens 6-2, 6-1.

Halep har ikke afgivet et eneste sæt i turneringen, der ligger kort før årets sidste grand slam-turnering, US Open.

Med sejren har Halep efter en forrygende sæson nu for tredje gang i år muligheden for at snuppe verdensranglistens førsteplads.

Halep havde tidligere muligheden, da hun stod i French Open-finalen, som hun endte med at tabe til Jelena Ostapenko. Senere havde hun igen muligheden, hvis hun havde vundet sin kvartfinale ved Wimbledon mod Johanna Konta.

- Måske bliver det min tur i morgen. Jeg skal give, alt hvad jeg har og kæmpe for det, og hvis jeg vinder, bliver det meget specielt. Det er en god mulighed, men det bliver en hård kamp mod en grand slam-vinder, siger Simona Halep til nyhedsbureauet AFP.

I søndagens finale står hun over for spanske Garbiñe Muguruza.

Muguruza, der tidligere på sæsonen vandt Wimbledon-titlen, slog i sin semifinale verdensetteren og sidste års vinder Karolína Plísková med 6-3, 6-2.

Vinder Muguruza finalen, passerer hun Caroline Wozniacki på verdensranglisten forud for lodtrækningen til US Open, der starter 28. august.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.