Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hård straf rammer både Real Madrid og Atletico

Real Madrid og Atletico Madrid har fået samme straf som FC Barcelona.
Real Madrid og Atletico Madrid har fået samme straf som FC Barcelona.

Ifølge den spanske radiostation Cadena Ser må Real Madrid og Atletico Madrid ikke købe spillere i de to kommende transfervinduer, det vil sige i sommeren 2015 og vinteren 2015/2016.

FIFA (det internationale fodboldforbund, red.) straffer de to klubber, fordi der angiveligt er foregået regelbrud i forbindelse med køb af ikke-spaniere under 18 år.

Mens Atletico allerede skal have fået besked, ventes det ifølge Cadena Ser, at Real Madrid får overbragt den ubehagelige nyhed i løbet af de kommende dage. Netop Real Madrid plejer at handle flittigt i transfervinduerne, og derfor vil straffen ganske sikkert ramme klubben som et gevaldigt hårdt slag.

Hvis Cadena Sers historie er korrekt, vil de to Madrid-klubber lide samme skæbne som FC Barcelona, der blev straffet for præcis samme forseelse sidste år. Barcelona må ikke købe spillere til sommer, men catalanerne får igen lov til at hive checkhæftet frem til vinter.

Barcelona ankede dommen og fik dermed udskudt straffen lidt. Det samme kan Real Madrid og Atletico Madrid håbe på, så de stadig kan nå at forstærke sig til sommer.

Tirsdag skrev det spanske medie Onda Cero, at Real Madrid forsøger at presse Iker Casillas ud og hente Manchester Uniteds David De Gea ind som erstatning på målmandsposten. Måske Real-præsident Florentino Perez nu får ekstra travlt med at få den aftale i hus.

Real Madrid møder onsdag aften Almeria i La Liga. En kamp, der skal vindes, hvis Barcelona ikke skal stikke helt af i toppen af rækken.

Luis Enriques mandskab nedsablede Getafe med 6-0 tirsdag aften og fører La Liga med fem point. Real Madrid har en kamp til gode.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.