Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Håndboldmestre fremrykker udskiftning i trænerstaben

Den tidligere Aalborg-træner Jesper Jensen overtager straks Lars Krogh Jeppesens assistentjob i Team Esbjerg.

Team Esbjerg har tirsdag fremrykket en planlagt udskiftning i trænerstaben, hvor Jesper Jensen med øjeblikkelig virkning bliver assistent for cheftræner Lars Frederiksen.

Det betyder, at den hidtidige assistent Lars Krogh Jeppesen stopper med det samme.

Ved siden af assistentjobbet har Krogh Jeppesen været tilknyttet DR Sporten som ekspertkommentator, og det har i perioder givet Lars Frederiksen ekstra meget at se til.

- Jeg har den seneste tid kunnet mærke, at belastningen ved i perioder at være alene om holdet er større, end jeg havde ventet, siger Lars Frederiksen i en pressemeddelelse fra Team Esbjerg.

- Vi er i en situation, hvor den løbende individuelle vurdering og samtale med hver enkelt spiller er vigtig, og det kan være svært at nå i et kampprogram med både hjemlig liga og Champions League.

- Derfor er det den rigtige beslutning at ansætte Jesper Jensen allerede nu, også i lyset af, at vi som trænerduo skal arbejde sammen de næste to sæsoner, siger træneren.

Lars Krogh Jeppesens tid i Esbjerg var i forvejen ved at rinde ud, da han fra næste sæson skal være assistent for Sønderjyskes herrer.

- Klubben og jeg har haft en god dialog, og jeg har forståelse for situationen og udfordringerne.

- Med min aftale med klubben ? og øvrige arbejdsopgaver ? deltager jeg kun i en del af kampene, hvilket med et travlt kampprogram i foråret ikke er optimalt.

- Derfor er løsningen med øget tilstedeværelse i trænerteamet meget naturlig, siger Lars Krogh Jeppesen i pressemeddelelsen.

Afløseren Jesper Jensen har tidligere haft ansvaret som cheftræner for Vejens håndboldkvinder og Aalborgs herrer.

Team Esbjerg har blot fået et enkelt point i de seneste tre kampe og er placeret på en aktuel femteplads i landets bedste håndboldrække. De seks bedste hold går videre til slutspillet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.