Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Håndbold-herrerne sejrede trods sløj indsats

Testkamp mellem Sverige og Danmark i Malmø Arena. (Foto: Erik Refner/Scanpix 2015)
Testkamp mellem Sverige og Danmark i Malmø Arena. (Foto: Erik Refner/Scanpix 2015)

De danske håndboldherrer var på deres første rigtige test forud for VM slutrunden i Qatar, der begynder om 11 dage, da de mandag aften mødte Sverige i Malmö Arena.

Det var dog ikke en kamp, som vil gå over i historien for nogle af de to mandskaber. Danskerne spillede en sløj første halvleg, hvor de brændte for meget på den svenske målmandslegende Mattias Andersson, mens Niklas Landin ikke rigtigt fik fat i den anden ende. To store redninger i løbet af halvlegens sidste minutter gjorde dog, at Danmark kun var bagud med et enkelt mål ved pausen.

Anden halvleg startede bedre, og danskerne fik hurtigt bragt sig i front med to scoringer fra Hans Lindberg, der var kommer ind fra anden halvlegs start, og Mikkel Hansen. Og så var det pludselig danskerne, der havde overtaget. Dog kun for en kort periode, for to minutter senere var det igen svenskerne, som førte.Og sådan bølgede kampen frem og tilbage konstant, hvor begge hold skiftedes til at føre.

Niklas Landin fik aldrig ordentlig fat på de svenske skytter, og kort tid inde i anden halvleg blev Jannick Green sendt på banen. Heller ikke han fik ordentligt styr på svenskerne, men i kampens afslutning diskede keeperen dog op med en række vigtige redninger, som holdt Danmark inde i kampen.

Mikkel Hansen spillede sig ligeledes op i anden halvleg og kunne med halvandet minut tilbage bringe balance i regnskabet med sin 8. scoring. 23-23 og alt var helt lige. I det efterfølgende angreb modtog Rene Toft Hansen dog en to-minutters udvisning, og så lå sejren til svenskerne. Hjemmeholdet udnyttede dog ikke deres overtal, og i stedet kunne Hans Lindberg udnytte et fornemt dansk undertalsspil til scoring. Og da Jannick Green reddede svenskernes sidste afslutning få sekunder før tid, lykkedes det Danmark at vinde en kneben sejr på 24-23.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.